Sorø Klosterkirke: Forskelle mellem versioner

|Websted= soroe-sogn.dk/

}}

'''{{PAGENAME}}''' er bygget som en gravkirke for [[Hvideslægten]]. Den berømteste af Hviderne, biskop [[Absalon]], indkaldte [[cistercienser]]munkene, fra [[Esrum Kloster]], i [[1161]] til at bygge [[Kirke (bygning)|kirken]] og [[Sorø Kloster|klosteret]]. [[Munk]]ene byggede i den tids nye materiale, [[teglsten]]. Den stod færdig, da Absalon døde i [[1201]]. Han blev begravet foran højalteret, og mange af Hviderne har gravplads i kirken. Det samme gælder kong [[Christoffer II]] og dronning [[Eufemia]], og deres søn, kong [[Valdemar Atterdag]]. Kong Christoffer og dronning Eufemia ligger i bronze-effegier på deres sarkofag sammen med et af deres seks børn, en lille pige, men alabast-udsmykningerne og den legemsstore figur på Valdemars fornemme gravmæle blev ødelagt da en del af hvælvingen styrtede ned i 1651, så nu står kun den sorte granitsarkofag tilbage.

Det er i øvrigt usikkert om barnefiguren på kong Christoffers epitafium forestiller datteren Agnes eller datteren Helvig; begge døde som børn.

 

Til munkenes store fortrydelse "bortførte" Roskildebispen [[Peder Jensen Lodehat]] imidlertid dronningens lig kort tid efter, og hun blev bisat i [[Roskilde Domkirke]] d. 4. juli 1413.