Talesprog: Forskelle mellem versioner

 

 

 

Talesprog er, som ordet udsiger: Det talte sprog. Dette kan dog også inddeles i en række underkategorier, som eksempelvis dialekt eller sociolekt. Talesproget adskiller sig fra det skriftlige sprog ved at være langt mere uformelt. Et godt eksempel på talesprog kan være en samtale i bussen. Dette er ikke formelt, og man har for det meste ikke nogen dagsorden, man skal følge. Tit fungerer talesprog heller ikke, hvis det er nedskrevet på skrift, da det opstår spontant. Inden for det talte sprog finder man også begrebet ”mundtlig fremstilling”. Dette kan både være formelt og uformelt, men bruges ofte i mere formelle former, såsom politiske debatter, eller mundtlige eksaminer.<ref>Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen, Claus Nielsen ''Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier'', Dansklærerforeningens forlag.</ref>

 

 

 

Talesprogets uformelle facon kommer til udtryk ved en høj grad af fyldord, og der bliver også brugt en del slang. Slangudtryk kan ofte hænge sammen med omgivelserne, hvilket både kan være socialt og geografisk.<ref>https://sites.google.com/site/danskfag/sprog/sprogiagttagelse/talesprog-og-skriftsprog/</ref>

 

 

 

Ens identitet er tæt forbundet med talesproget. Det er det primære sprog i vores udvikling. Med talesproget kan vi vise, hvem vi er. Vi kan f.eks. genkende en personens stemme i telefonen, fordi vi lærer at afkode stemmekvaliteter. Vi genkender hurtigt personer, fordi vi har hørt den bestemte stemme før. Et andet kendetegn ved talesproget er, at det i sig selv rummer stemninger, følelser, holdninger – uden at disse skal udtales direkte.<ref>http://talesprogsbutikken.hum.ku.dk/talesprog/</ref>

* [[Programmeringssprog]]

 

<references/>