Togkontrolsystem: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
HiW-Bot (diskussion | bidrag) m r2.7.2) (Robot tilføjer ru:Локомотивные устройства безопасности |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer |
||
Linje 6:
Er det mest almindeligt forekommende. Overførelsen af information sker mekanisk, elektrisk eller via induktion.
[[
Det kan være et simpelt system med [[mekanisk]] påvirkning. Det bruges stadig enkelte steder. Bl.a. i den [[berlin]]ske [[S-bane]], hvor en arm udløser en ventil i toget, hvis toget passerer stop.
Linje 13:
Overførsel via [[induktion (fysik)|induktion]] er meget hyppigt brugt.
Det tyske [[Punktförmige Zugbeeinflussung|Indusi/PZB]] er et system, som var i brug før anden verdenskrig. System har 3 baliser: Den første er ca. 1000 m før signalet og afgiver en frekvens på 1000 Hz, hvis signalet viser stop. Den anden er 250 m og afgiver en frekvens på 500 Hz ved stop. Den sidste balise er ved signalet og afgiver 2000 Hz ved stop. De første udgaver af Indusi tjekkede med ure som kontrollerede, at toget vil kunne komme ned i fart, hvis signalet stadig viste stop og vil være stoppet inden farepunktet. Efter nogle ulykker, hvor toget var startet igen, inden signalet var skiftet fra stop, og toget kommet op for en for høj hastighed ved signalet, således at det ikke kunne stoppes inden farepunktet, blev der udviklet et forbedret system baseret på [[mikroprocessor]]er. Det forbedret system PZB
I de mere avancerede systemer som det danske [[Automatic Train Control|ATC]]-system er der én eller flere baliser, som sender telegrammer til computeren i toget. Til toget sendes oplysninger som fx:
* Strækningshastighed
* Afstand til næste signal
* Tilladt hastighed efter næste signal
* Radiokanal
I samme kategori af togkontrolsystemer er det svenske ATC-system og det franske [[KVB]].
Linje 26:
=== Linjeformede togkontrolsystemer ===
Til de linjeformede togkontrolsystemer hører [[S-bane]]ns [[HastighedsKontrol og Togstop|HKT]]
Andre systemer, fx det hollandske [[ATB]] og italienske BACC, bruger skinnerne i stedet for en linjeleder, men efter de samme principper som HKT. Ligeledes blev de første [[TGV]]-strækninger udstyret med [[TVM|TVM 300]], hvor kun hastigheden blev kontrolleret. Ved kørsel hen imod standsning nedtrappes den tilladte hastighed. Dog er sikkerheden og kapaciteten begrænset af bremseegenskaberne
Det tyske [[Linienzugbeeinflussung|LZB]] bygger på det princip, at toget hele tiden kommunikerer med en kontrolcentral. Centralen holder styr på, hvor togene er, så hastigheden, som er tilladt, kan tilpasses strækningen og trafikken. Tog giver besked til kontrolcentralen om aktuel hastighed og position. Med de oplysninger kan togene køre meget tæt på hinanden, således at det er muligt for det bagliggende tog at standse lige bag det foranliggende tog. Systemet bruges på højhastighedsstrækninger. Men systemet bruges også på metro og S-togstrækninger.
Linje 36:
[[Københavns Metro#Togsystemet|Metroen i København]] har et særligt system, som er udviklet til metrosystemer.
[[Communication-based train control]] (CBTC) er en klasse af systemer som bruges på [[Undergrundsbane|metro]] og bybaner. Et CBTC-system fra [[Siemens]] er valgt til den københavnske [[S-bane]]<ref>[http://www.bane.dk/visNyhed.asp?artikelID=14581 Banedanmark og Siemens underskriver aftale om nyt signal- system på hele S-banen]
[[ETCS]]
== Oversigt over forskellige landes togkontrolsystemer ==
* [[Belgien]] ([[Le Crocodile]], [[Transmission Beacon-Locomotive|TBL]], [[Transmission voie-machine|TVM]], [[ERTMS]])
* [[Bulgarien]] (Ebicab 700)
* [[Danmark]] ([[Automatic Train Control|ZUB 123]], [[HastighedsKontrol og Togstop|HKT]], senere [[ERTMS]])
* [[Estland]] (ALSN)
* [[Finland]] ([[Junakulunvalvonta (JKV)|ATP-VR/RHK {JKV})]]
* [[Frankrig]] ([[Le Crocodile]], [[KVB]], [[Transmission voie-machine|TVM]], [[ERTMS]])
* [[Holland]] ([[ATB]], [[ERTMS]])
* [[Italien]] ([[Ripetizione Segnali Discontinua Digitale/Sistema Controllo Marcia del Treno|RSDD/SCMT]], BACC, [[ERTMS]])
* [[Kina]]
* [[Libyen]]
* [[Luxemborg]] ([[Le Crocodile]], MEMOR II+)
* [[New Zealand]]
* [[Norge]] (Ebicab 700)
* [[Polen]] ([[SHP (Samoczynny Hamulec Pociągowy)|SHP]])
* [[Portugal]] (Ebicab 700)
* [[Schweiz]] (ZUB 121, [[Integra-Signum]], [[ETCS]], [[ERTMS]])
* [[Spanien]] (ASFA, [[Linienzugbeeinflussung|LZB]], Ebicab 900, SELCAB)
* [[Sverige]] (Ebicab 700, [[ERTMS]])
* [[Storbritannien]] ([[Automatic Train Protection|ATP]], [[Train Protection & Warning System|TPWS]], [[Automatic Warning System|AWS]], [[ERTMS]])
** [[Storbritannien]] [[Channel Tunnel Rail Link]] ([[Transmission voie-machine|TVM]])
* [[Tyskland]] ([[Punktförmige Zugbeeinflussung|Indusi / PZB]], [[Linienzugbeeinflussung|LZB]])
* [[Østrig]] ([[Punktförmige Zugbeeinflussung|Indusi / PZB]], [[Linienzugbeeinflussung|LZB]])
== Kilder/referencer ==
Linje 73:
{{Togtrafik}}
{{Banestub}}▼
[[Kategori:Jernbanesikkerhed| ]]
[[Kategori:Teknologiske systemer]]
▲{{Banestub}}
[[cs:Vlakový zabezpečovač]]
|