Transcendental fænomenologi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Epoché, tilbageholdenhed, "standsning": Typo fixing, typos fixed: følgeligt → følgelig
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 22:
 
=== Eidetisk reduktion ===
Det eneste, der aldrig lader sig udrydde, er en stedsevarende og påtrængende fakticitet, en kerne af umiddelbar [[evidens]], der er tilbage, når man har vasket alle vidtløftige videnskabelige teorier og spekulationer bort – ved den såkaldte "eidetiske reduktion". Man kan diskvalificere alt det meningsindhold, der kan tænkes at hidrøre fra teoretisk reflekteren, men man kan aldrig fuldføre den totale ophævelse og tilintetgørelse af alt. Slutresultatet er altid et faktisk meningsindhold. Der er altså andet og mere at sige om resultatet af den mest radikale reduktion end det kartesianske, at ”der tænkes”; man må tilføje, at dette ubestridelige tænkende jeg – ''cogito'' - altid er i gang med at mene noget, at det altid har en ''[[intentionalitet|intention]]''.
 
Det er en væsentlig fænomenologisk pointe, at der ikke desto mindre er tale om selvbevidsthed, men en subjektiv og ikke objektiv selvbevidsthed. I den naturlige indstillings fortabelse i det ydre er impliceret en selverfaring, der i modsætning til den ekspliciterede, objektiverede selverfaring, blot ikke er objektiv, men subjektiv. Den naturlige indstilling er blot en ikke-selvobjektiverende erfaringsmåde. Den kan karakteriseres ved, at verdens realeksistens er en uomgængelig evidens. Husserl taler om at væren eller realitet er medment som kvalitet ved verdens-evidensen.
Linje 54:
 
;Evidensen skal anskues i flugten
Husserl modsætter sig således radikalt fristelsen til at bedømme evidensen, men blot til en begyndelse. Fænomenologiens første bestræbelse er en møjsommelig beskrivelse af evidensen, der kun lader sig gøre ved en radikal tilsidesættelse af fordringen om at bedømme. Det fænomenologiske alternativ hertil er altså en intention om fordringsløs, meditativ beskrivelse (deskription) og registrering af den umiddelbare evidens. Fænomenologien vil således i videnskaben eller filosofiens navn stække selve den videnskabelige/filosofiske vilje, bedrive filosofi ved at tilsidesætte eller ugyldiggøre filosofiens mest grundlæggende iboende intention: at erkende det sete. Den vil - for at blive i stand til at se - omgå erkendelsen eller minimere den til en blot ubetænkt, højst abstrakt og uvedkommende, fremtidig mulighed. Den fordringsløse, rent deskriptive meditation ''skal anskue den umiddelbare evidens i flugten'', i sin flygtighed, men uden at gribe, for grebet er ensbetydende med tilintetgørelsen af den essentielle flygtighed i virkelighedens verden.
 
=== 1913 - ”en absolut subjektiv videnskab” ===
Omkring 1913 tager Husserl metodisk set en drejning, der er begrundet i ønsket om at etablere, hvad han kalder ”en absolut subjektiv videnskab”.
 
Linje 159:
== Eksterne henvisninger ==
* Stikord eller begrebsoversigt til [http://www.hum.aau.dk/~zeller/videnskabsteori/vt-spec/vt-spec.3/faenomenologi.doc fænomenologi] (doc-fil) – ([http://209.85.135.104/search?q=cache:Hg1BfrIc6coJ:www.hum.aau.dk/~zeller/videnskabsteori/vt-spec/vt-spec.3/faenomenologi.doc+cogitatum+site:dk&hl=en&ct=clnk&cd=1 htm-fil]) fra Hum.aau.dk/~zeller
* [http://www.hum.sdu.dk/center/filosofi/FG-Kursus2/FG2-HUSS.rtf "Husserls transcendentalfænomenologi"] (rtf-fil) - [http://209.85.135.104/search?q=cache:EXL-hrRRU-YJ:www.hum.sdu.dk/center/filosofi/FG-Kursus2/FG2-HUSS.rtf+cogito+cogitatum+site:dk&hl=en&ct=clnk&cd=4 htm-fil]
 
[[Kategori:Filosofi]]