Versionen fra 4. sep. 2012, 07:01 redigér MerlIwBot (diskussion \| bidrag) 106.651 edits m Robot tilføjer or:ଟ୍ରାନ୍ସଫର୍ମର ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 13:04 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 2: [[Fil:LF_transformatorer.jpg\|thumb\|right\|512px\|Lavfrekvens-transformatorer (laveffekt). Formålet med kobberfolien om transformatoren til venstre er at dæmpe den magnetiske udstråling, den er ikke en egentlig vikling. Bemærk jern-lamineringen.]] {{harflertydig2\|Transformator (Aalborg Teater)}} En '''transformator''', '''transformer''' eller '''trafo''' er et arrangement af mindst 2 magnetisk tæt koblede [[elektrisk spole\|spoler]], hvoraf mindst én fødes med vekselstrøm med en vis strømstyrke og spænding -– og resten (mindst én) leverer en vekselstrøm ved en anden strømstyrke og spænding. Transformatorer [[design]]es til at have en høj virkningsgrad. [[Fil:Transformator.JPG\|thumb\|Transformator stregtegning. Til venstre (Primær spole) kommer vekselstrøm ind, i eksemplet er det 12 volt og 1 ampere, det er altså 12 watt. Til højre (sekundær spole) kommer der også vekselstrøm ud, nu er det dog 24 volt og 0,5 ampere, altså stadigvæk 12 watt.]] Linje 9: I en "almindelig" transformator er to lange [[elektrisk leder\|elektriske ledere]] ("ledninger", som regel tråde af [[kobber]] belagt med en elektrisk isolerende "lak") viklet op omkring den samme kerne. De to frie ender af den ene trådvikling, den såkaldte ''primærvikling'' ell. ''primærspolen'', tilsluttes en vekselstrømskilde -– derved danner denne vikling et magnetfelt som skifter retning og styrke med samme [[frekvens]] som vekselstrømmen. I den anden trådvikling, ''sekundær-viklingen'' ell. ''sekundærspolen'', inducerer det vekslende magnetfelt en elektrisk strøm, og derved kommer sekundærviklingen i sig selv til at fungere som en vekselstrømskilde -– selv om der ikke er nogen "direkte" (galvanisk) forbindelse mellem den oprindelige vekselstrømskilde og transformatorens sekundære trådvikling. == Mål og egenskaber for en transformator == Linje 27: * Lav [[forvrængning]]. * Rimelig høj VA ved lave frekvenser. Problemet er bl.a. at ved lave frekvenser fordres mange vindinger for at høj reaktans kan opnås, men som bieffekt fås en stor kondensatorvirkning mellem spolens vindinger -– og for høje frekvenser lav kondensatorvirkning. Laveffekts HF-svingningskredstransformatorer: Linje 50: I mange transformatorer er kernen udformet som en "blok" af talrige tynde plader af [[jern]] i samme facon, som ved hjælp af en isolerende "lak" holdes mekanisk sammen, men elektrisk isoleret fra hinanden. Havde man brugt en massiv jernblok som kerne i transformatoren, ville der dannes ''hvirvelstrømme'' -– elektriske strømme der "løber i ring" inde i den elektrisk ledende jernkerne. Dette ''hvirvelstrømstab'' (der giver sig til kende ved at transformatorkeren virker som varmekilde) begrænses, men elimineres ikke helt, af at kernen deles op i tynde, elektrisk isolerede plader. Det mest spøjse er, at hvirvelstrømstab netop er ønskelige i f.eks. [[induktionskomfur]]e og HF-induktionsovne.<ref>[[:en:Induction heating]]</ref> Linje 56: == Transformatorer i radioudstyr == [[Fil:hf_spoler_og_transformatorer.jpg\|thumb\|right\|400px\|HF spoler og transformatorer. Den nederste transformator er en kombineret langbølge- og mellembølge-transformator som bliver koblet som [[Elektrisk svingningskreds\|svingningskreds]]. Den fungerer også som antenne, da den kobler til LB og MB elektromagnetiske signaler via magnetisk kobling fordi ferritstaven ikke er lukket i en sluttet kurve.]] I radioteknisk udstyr bruges transformatorer også til [[impedanstilpasning]] -– disse transformatorer arbejder dog ved så høje frekvenser, at metoden med den lagdelte kerne ikke fungerer, fordi de dannede hvirvelstrømme her kan "cirkulere" inden i de enkelte, isolerede jernplader. Skal en transformator til brug ved høje frekvenser forsynes med en kerne, laves denne ofte af [[ferrit]], som er [[pulver]]iseret [[jern]] indstøbt i et elektrisk isolerende stof. De enkelte jernkorn er for små til at selv højfrekvente hvirvelstrømme kan dannes, men tilsammen forbedrer de den magnetiske induktion mellem de to trådviklinger. Linje 91: [[Kategori:Elektrisk energigearing]] {{Link GA\|de}}▼ {{Link FA\|tt}} ▲{{Link GA\|de}} [[af:Transformator]]

Transformator: Forskelle mellem versioner