Versionen fra 14. sep. 2012, 19:35 redigér 85.82.187.192 (diskussion) →‎Ændringer i udbudet ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 13:26 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> Gå til næste forskel →
Linje 53: Udbudskurven ændrer sig ikke, hvis der er tale om en prisændring, da det kun forårsager en bevægelse ''langs kurven''. == Dannelsen af ligevægt -– "loven om udbud og efterspørgsel" == [[Fil:Eksempeloverskud.JPG\|thumb\|300px\|right\|"Eksempel på overskud ved for stor produktion på grund af for høj pris."]] Det punkt hvor udbuds- og efterspørgselskurverne skærer hinanden kaldes '''ligevægtspunktet'''. De tilhørende værdier på akserne kaldes hhv. '''ligevægtsmængden''' og '''ligevægtsprisen'''. Til tider kaldes markedsprisen også ''markedsclearingsprisen'', da denne pris så at sige ''renser'' markedet for både købere og sælge, mens alle andre priser vil føre til et overskud af enten købere eller sælgere. Linje 71: == Udvidelse af modellen == Hvis man i modellen også tager højde for, at virksomheder på et [[fuldkomment marked]] frit kan træde ind og ud af markedet, fås en drastisk ændring af udbudskurvens form på lang sigt (se mere under [[Omkostningsfunktioner og -kurver]]. Pga. exit-kriteriet fås, at udbudskurver kan deles op i tre intervaller: :1 -– Udbudskurven er lodret ved mængden nul, da virksomheden ikke vil udbyde noget som helst, hvis markedsprisen er under deres gennemsnitlige totale omkostninger. :2 -– Udbudskurven vil være vandret fra mængden nul til de gennemsnitlige omkostningers skæringen med marginalomkostningskurven. :3 -– Udbudskurven vil fra skæringen mellem de gennemsnitlige omkostninger og marginalomkostningskurven følge marginalomkostningskurven. Hvis markedsefterspørgslen stiger til et sådant niveau, at prisen bliver over de gennemsnitlige omkostninger (udbudskurvens 3. interval tages i brug), vil den herved skabte profit lokke nye virksomheder til markedet. På lang sigt fås det aggregerede markedsudbud altså ved at lægge den vandrette del af de enkelte virksomheders udbudskurver efter hinanden. Dette betyder bl.a. at både en højere eller en lavere efterspørgsel på lang sigt ''ikke'' vil have nogen betydning for markedsprisen. Linje 82: [[Adam Smith]]'s ''[[Nationernes rigdom]]'', først udgivet i [[1776]], var det første forsøg på at bestemme hvordan udbud og efterspørgsel interagerer med hinanden. I denne bog antages det typisk, at udbudsprisen er fast, men at efterspørgslen vil stige eller falde i takt med, at prisen falder eller stiger. I [[1817]] udgav [[David Ricardo]] bogen ''Principles of Political Economy and Taxation'', hvori den første ide om en økonomisk model blev fremsat, og forudsætningerne gjort klare. I løbet af det [[19. århundrede]] vandt den marginalistiske skole frem. Dette område blev hovedsagligt startet af [[Stanley Jevons]], [[Carl Menger]], and [[Léon Walras]]. Hovedideen var, at den satte pris, var den højeste pris -– ''marginalprisen''. Det var en betydelig ændring af [[Adam Smith]]'s tanker om at bestemme udbudsprisen. Endelig blev det mest af den moderne skoles teorier om udbud og efterspurgt færdiggjort af [[Alfred Marshall]] og [[Léon Walras]], da de kombinerede ideerne om udbud, og ideerne om efterspørgsel, og begyndte at se på ligevægtspunktet, hvor de to kurver skærer hinanden. De begyndte også at se på forskellige markeders effekt på hinanden. Siden slutningen af det 19. århundrede har teorien om udbud og efterspørgsel være nogenlunde uændret.

Udbud og efterspørgsel: Forskelle mellem versioner