Versionen fra 3. sep. 2012, 15:00 redigér MerlIwBot (diskussion \| bidrag) 106.651 edits m Robot tilføjer hi:विलुप्ति ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 13:26 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 4: Når en art er uddød på jorden, er det umuligt at genskabe den. Eksempler på uddøde arter kunne være alle [[dinosaur]]arterne, som man nu kun kan finde rester af i form af [[forstening]]er. I nyere tid er mange andre arter uddøde som f.eks. den [[tasmansk pungulv\|tasmanske pungulv]], [[quagga]]en, [[dronte]]n og [[moa]]en, og det forventes blandt biologer, at 90-95% af alverdens dyre- og plantearter uddør inden for ganske få århundreder. Der findes bestemte [[periode]]r i [[jordens historie]], hvor der er sket masseuddøen af arter. Et eksempel er den såkaldte [[K/Pg-grænse]], hvor næsten alle dinosaurer uddøde inden for en meget kort periode for 65 millioner år siden. Der findes flere forskellige teorier om, hvorfor dinosaurerne uddøde. Nogle mener, det skyldtes et meget kraftigt [[meteor]]nedslag i den [[Mexicanske Golf]], kaldet [[Chicxulub krateret]]. Et bestemt [[iridium]]-rigt jordlag, hvor grundstoffet [[iridium]] formentlig stammer fra et [[meteor]], genfindes over hele jorden, menes at understøtte denne [[teori]]. I Danmark kaldes laget [[fiskeler]]laget og findes i [[Stevns Klint]]. Katastrofer som den her nævnte er forekommet mange gange igennem tiderne, og masseuddød er forekommet mindst fem gange: for 65 millioner år siden, for 200 millioner år siden, for 250 millioner år siden, for 360 millioner år siden og for 440 millioner år siden. [[Fil:Phanerozoikums biodiversitet-da.svg\|300px\|thumb\|right\|De fem perioder med masseuddøen og [[biodiversitet]]ens udvikling i løbet af [[phanerozoikum]]]] Linje 14: Man forsøger at redde arter, der er i fare for at uddø totalt ved at frede dem og deres leveområder. F.eks. er [[sneleopard]]en og [[panda]]en fredet og et målrettet [[avl]]sarbejde forsøger at forhindre, at de få individer, der er tilbage går til grunde uden at give et bidrag i form af levedygtige stærke [[unge]]r til den lille bestand. Udrydningstruede arter med små og isolerede [[population]]er står i konstant i fare for at blive [[indavl]]et. Yderligere bliver arten endnu mere svækket, da f.eks. modstandskraft mod [[sygdom]]me tabes med faldende individantal. I enkelte tilfælde har man forsøgt at [[rekonstruere]] eller nærmere at efterligne en uddød art ved at avle på nulevende lignende arter -– et eksempel kunne være [[urokse]]n -– så man får en form, der ligner den uddøde. Desværre er det kun en efterligning, de oprindelige [[gen]]er og karakteristika for arten er gået tabt og kan aldrig fuldstændigt rekonstrueres ud fra en lignende nulevende art. Man håber på med tiden måske at kunne lave bedre efterligninger ved hjælp af [[genteknologi]] og [[kloning]], så f.eks. en [[mammut]]-lignende art kan opstå. Der findes rester af uddøde mammutter, hvor der er håb om at finde genrester, som man kan bygge efterligningen op efter. Men som med de udrydningstruede arter er der et stort problem med indavl her, da man kun vil have en enkelt udgave fra et enkelt individ, af den oprindelige arts genkombination på denne måde. Kloning af dette individ vil være eneste måde at opformere nye individer til en bestand på, og de vil være meget sårbare overfor f.eks. sygdomme. Linje 23: == Ekstern henvisning == * [http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/geologi-ikke-klima-skyld-i-masseudryddelse Geologi -– ikke klima -– skyld i masseudryddelse] {{Commonskat\|Extinct animals}}

Udryddelse: Forskelle mellem versioner