Vilhelm Grønbech: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Referencer: kategorifix ved brug af AWB
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 1:
'''Vilhelm Peter Grønbech''' ([[14. juni]] [[1873]] - [[21. april]] [[1948]]) var [[dr.phil.]] og professor i [[religionshistorie]] ved [[Københavns Universitet]] 1915-43 og udgav en lang række bøger om bl.a. [[sprog]], [[religion]] og [[litteratur]]personer.
 
I samarbejde med [[Hal Koch]] udgav han tidsskriftet ''[[Frie Ord]]'' (1946-48) og var en stor inspirationskilde til kredsen omkring ''[[Heretica]],'' hvori både [[Martin A. Hansen]], [[Thorkild Bjørnvig]] og [[Ole Wivel]] skrev nekrologer over ham i 1948.
Linje 12:
Dette var den fællesnævner, for det evolutionisterne over en bred kam kaldte de “primitive”, der fik Grønbech til at skrive bogen, selvom Grønbech udmærket vidste at forskellighederne mellem de “primitive” var utallige fra region til region. Vigtigheden af at understrege, at der altså var tale om helt andre [[kultur]]er, og derfor nødvendigvis måtte ses som et hele, var af primær betydning for Grønbech.
 
Evolutionisterne mente, at de “primitive” var på et tidligere udviklingsstadie end “[[europæer]]en”, og at vi selv en gang troede på [[åndelig]]e væsener; for herefter, på et højere udviklingsstadie, at tro på en højere [[gud]]; for så endelig, at blive afløst af troen på [[videnskab]]en. Den [[engelsk]]e [[antropolog]] [[James Frazer]] opstillede ligefrem en evolutionistisk linje: [[Magi]] - [[Religion]] - [[Videnskab]].
 
Ud fra dette livssyn forsøgte man så at beskrive de primitive med begreber som: [[animisme]], [[animatisme]], [[mana]], [[tabu]], [[totem]], [[magi]] etc. Og det er her Grønbech bryder grundlæggende med evolutionisterne.
Linje 20:
Tingene hænger sammen for de “primitive”. For eksempel [[Ravn]]en og [[Bjerg]]et, de er ét i nogle digte. Her ser Grønbech ligheder med [[Homér]], der taler om “fodslæbende okser”, selvom de står stille. Tingene hænger sammen. For [[australier]]en ([[Aboriginer]]e) er der nært slægtskab mellem visse firben og visse fugle, således overføres en stens hårdhed til mennesket når vand, hvori stenen har været dyppet, drikkes.
 
Når man i dansen efterligner dyr kan dyret åbenbare sig og danse med - dyret er så tilstede. Man kan også selv trække i dyrets skikkelse. Man er ét, der er [[slægtskab]]. Enkelte individer af samme art er der ikke blot slægtskab imellem, men [[identitet]]. Og sådan fortsætter Grønbech med eksempler, der polemisk fjerner evolutionisternes grundlag, i fire hovedafsnit:
1. Naturmennesket.
2. Mana i tabu, der jo får en helt anden betydning set i et helheds-perspektiv, end i den engelske [[etnolog]]s [[Robert Ranulph Marett]]s evolutionistiske øjne. Dog nærmer Marett sig, da Manabegrebet modsat Tylors animisme ikke er et personligt anliggende, men kollektivt.
Linje 60:
* Rothstein, Mikael (1996), Liv og Virkelighed. Vilhelm Grønbechs ”Primitiv Religion”. Hans Reitzels Forlag.
* Ejvind Riisgård, ''Vilh. Grønbechs kultur opgør'', 1-2, Gyldendal, 1974. ISBN 87-00-38011-3.
* P.M. Mitchell, ''Vilhelm Grønbech - En indføring'', Gyldendal, 1970. ISBN 87-00-20591-5.
* J. Prytz-Johansen, ''Religionshistorikeren Vilhelm Grønbech'', Gyldendal, 1987. ISBN 87-00-08344-5.
* Poul Holst, ''Vilhelm Grønbech - En bibliografi'', Povl Branners Forlag, 1948.
{{dansk teologi og kirkeliv i 1900-tallet}}
{{FD|1873|1948|Grønbech, Vilhelm}}