Åger: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Xqbot (diskussion | bidrag) m r2.7.3) (Robot tilføjer sh:Lihvarstvo; kosmetiske ændringer |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
||
Linje 9:
6 %-reglen er optaget i [[Christian 5.]]'s [[Danske Lov]] 5-14-5, og den er endnu formelt i kraft med hensyn til lån af andet end penge, men bliver ikke anvendt. Hvad angår pengelån, blev den højeste tilladte rente først nedsat til 5% i [[1813]], senere til 4% i [[1820]], men ved lov af 6. april [[1855]] blev al rentetagen givet fri, undtagen hvad angår udlån imod pant i fast ejendom. Ved det sidste er den højeste tilladte årlige rente stadig 4%, dog kan man altid begære en gratis bevilling til at tage indtil 6%, jf. lov nr. 52 af 27. marts 1912.
Omtrent samtidig med loven af 1855 havde de fleste andre europæiske stater (undtagen [[Frankrig]]) udstedt love, der gav rentefoden fri. Ågerlovgivningen var nemlig blevet ivrigt angrebet fra slutningen af det [[18. århundrede]]. Det blev hævdet, at et mere tæt, økonomisk samkvem ikke blot nødvendiggjorde, at man havde adgang til at tage en vis højere rente end tidligere tilladt, men man måtte
I nyere tid har man atter givet love imod åger og fastsat straf for overtrædelse. Man har søgt at formulere lovbud, der ramte kernen i ågerforbrydelsen mere præcist end de tidligere love: at udnytte andres nød, letsindighed eller mangel på erfaring til skaffe sig urimelige fordele. I den danske [[rigsdag]] blev der i samlingen 1886-87 forelagt et lovforslag fra regeringen, det blev ikke vedtaget. Forslaget stemte i hovedtrækkene med den tyske rigslov af 24. maj 1880, jf. også østrigsk lov af 28. maj 1881. Senere har svensk lov om åger af 14. juni 1901 og norsk straffelov (1902) i §§295-297 indført lignende straffebestemmelser. Lovgivningerne erklærer nu også indgåede kontrakter med ågerrenter for ugyldige, se norsk lov (1902) om straffelovens ikrafttræden §17, tysk borgerlig lovbog § 138, schweizisk obligationsretslov (1911) §21, altsammen i henhold til almindelige regler om kontrakters ugyldighed.
|