Carl Juel: Forskelle mellem versioner

Juel var en søn af [[etatsråd]] [[Knud Juel]] (d. 1709). [[1731]] blev han tjenstgjørendetjenstgørende [[Kammerjunker (titel)|kammerjunker]] hos dronning [[Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach|Sophie Magdalene]], [[1735]] tillige [[assessor]] (dommer) i [[Højesteret]] og [[1738]] stiftamtmand i [[Kristiansands Stift|Christianssand Stift]] og [[amtmand]] i [[Nedenæs Amt|Nedenæs]] og [[Råbygdelagets Amt]]er. [[1742]] kaldtes han tilbage for at overtage stillingen som hofmester for prinsesse [[Prinsesse Louise (datter af Christian 6.)|Louise]] og udnævntes samme år til [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]]. Ved kronprinsens giftermål året efter blev han [[hofmester]] hos [[Louise af Storbritannien|kronprinsessen]] og ved tronskiftet [[1746]] overhofmester hos dronningen. [[1747]] udnævntes han til ridder af [[l'union parfaite]] og [[1749]] til gehejmeråd.

[[1751]] sendtes Juel til [[Sverige]] som overordentlig [[ambassadør]] for at lykønske kong [[Adolf Frederik af Sverige|Adolf Frederik]] til tronbestigelsen og tillige undersøge den politiske situation der. Han udnævntes ved denne lejlighed til [[Serafimerordenen|Serafimerridder]]. Ved kongens giftermål [[1752]] med [[Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel|Juliane Marie]] af [[Braunschweig-Wolfenbüttel]] overtog Juel stillingen som overhofmester hos hende, men [[1754]] fjernedes han helt fra hoffet tillige med sin hustru, der var overhofmesterinde hos dronningen. Den preussiske [[gesandt]] Häseler, der roser Juel stærkt og kalder ham et af de bedste hoveder i landet, tilskriver [[J.H.E. Bernstorff]] skylden for denne fjernelse, da han var bange for Juels indflydelse hos dronningen og så en medbejler i ham. Juel var nu overhofmester for [[Sorø Akademi|det ridderlige Akademi]] i [[Sorø]] og amtmand i [[Sorø Amt|Sorø]] og [[Ringsted Amt]]er fra 1754-[[1760|60]], stiftamtmand på [[Fyn]] og amtmand i [[Odense Amt|Odense]], Dalum, Sankt Knuds og [[Rugård Amt]]er fra 1760-67. [[1762]] udnævntes han tillige med [[Cai Rantzau (gehejmeråd)|Cai Rantzau]] til at repræsentere Danmark på den kongres, der skulle træde sammen i [[Berlin]] for at mægle mellem Danmark og [[Rusland]], men da kejser [[Peter 3. af Rusland|Peter III]] blev myrdet inden kongressens åbning, kaldtes afsendingerne straks tilbage. [[1763]] blev Juel [[gehejmekonferensråd]], og [[1766]] arvede han efter sin ældre broder [[Niels Juel (kammerherre)|Niels Juel]] [[stamhuset Taasinge]].

Han var gift tre gange: 1. gang [[15. august]] 1738 med [[hofdame]] Christiane Henriette von Schleinitz (24. september 1709 – 12. august 1756); 2. gang [[24. marts]] [[1759]] med Anna Margrethe Juel (18. september 1741 – 1. maj 1761), søster til [[Gregers Christian Juel]]; 3. gang 24. marts 1762 med [[Amalie Christiane von Raben]] (4. august 1736 – 1. august 1803), datter af gehejmeråd [[Christian Frederik Raben]] (1693-1773) og [[BirtheBerte von Plessen|Bertha f.Scheel von Plessen]] (1707-1786).