Isbjerg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
ZéroBot (diskussion | bidrag) m r2.7.1) (Robot tilføjer ta:பனிமலை |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 3:
[[Fil:Iceberg.jpg|thumb|Antarktisk isbjerg - sammensat billede (foto [[bruger:Kils|Uwe Kils]]) fra [http://www.ecoscope.com/iceberg/index.htm www.ecoscope.com])]]
Et '''isbjerg''' er en stor [[is (vand)|ismasse]] flydende i [[havvand]].
== Beskrivelse ==
Ca. 1/9 del af isbjerget er over [[vandoverflade]]n, mens de resterende 8/9 dele er under pga. isens mindre [[massefylde]]. Dette betyder, at isbjerge er farlige for [[skib]]e, da der er stor risiko for at støde ind i den del, der ligger under vandoverfladen, selvom man sejler uden om den synlige del af isbjerget. Mere farligt er det dog, når isbjerget ruller hurtigt rundt eller brækker over og rejser en stejl bølge pga. ændret vægtfordeling. Men allerværst er de stykker, som brækker af isbjergets underside og med stor fart stiger op mod overfladen, langt fra isbjeget. Når isbjerge flyder så højt i vandet, skyldes det, at der er luft fanget i isen, og at saltvandet bærer bedre oppe end ferskvand.▼
De mest kendte skibsulykker med isbjerge er [[oceandamper]]en ''[[Titanic (skib)|Titanic]]'', som forliste [[15. april]] [[1912]] og [[M/S Hans Hedtoft|M/S ''Hans Hedtofts'']] forlis den [[30. januar]] [[1959]], hvor 95 passagerer og besætningsmedlemmer omkom. ▼
▲Ca. 1/9 del af isbjerget er over [[vandoverflade]]n, mens de resterende 8/9 dele er under pga. isens mindre [[massefylde]]. Dette betyder, at isbjerge er farlige for [[skib]]e, da der er stor risiko for at støde ind i den del, der ligger under vandoverfladen, selvom man sejler uden om den synlige del af isbjerget. Mere farligt er det dog, når isbjerget ruller hurtigt rundt eller brækker over og rejser en stejl bølge
Fra Challenger-Ekspeditionen kendes beskrivelse af tavleformede isbjerge med lodrette sider på omtrent 70 m’s højde. Parallelt med isbjergets overflade løber i den stejle brink en mængde matblå linier, adskilte ved hvide mellemrum. Disse blå striber består af klar is; de hvide lag indeholder rimeligvis luftblærer. Disse isfjelde er løsrevne stykker af de ejendommelige, ovenpå flade ismasser, man har i de antarktiske landes kyststrøg, og som man har kaldt isbarrieren eller schelfisen. De ender ud mod havet med en lodret væg, hvis højde veksler mellem nogle få og 60—80 m. Den af striberne antydede lagdeling i isen betegner de efter hinanden følgende perioders snelag, der ved solens varme om sommeren bliver delvis smeltede og ved det nedsynkende vands genfrysning omdannede til fast is.<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0534.html Salmonsen, s. 522f]</ref>
== Dannelse ==
Isbjerge er løsrevne stykker af ferskvandsis stammende fra is[[bræ]]er ([[gletsjer]]e), der flyder i havet.
Idet isbræerne bevæger fra indlandet sig ned i havet og kommer på dybere og dybere vand, er det ofte tilfældet, at deres nedre ender lettes op og bliver flydende. Nu og da løsnes stykker af isbræens ende som et isbjerg og begynder en selvstændig tilværelse, drivende for strøm og vind. Løsningen af isfjeldene, kaldet "kalvning", sker rimeligvis undertiden ganske stille og rolig, men i andre tilfælde med larm og drøn. Er et løsgjort stykke højere, end det er bredt, vælter det sig om på siden eller kan vel endog vende selve undersiden op. Denne underside er som regel mere jævn og glat end oversiden.
Foruden på den beskrevne måde ved opdrift af en gletsjerende kan isbjerge, og da oftest mindre, dannes ved, at stykker falder ned fra en gletscherende.
== Det frigjorte isbjergs videre skæbne ==
[[Fil:Iceberg calving 320x240 by Slaunger 2007-08-23.ogg|250px|thumb|
Brændingen tærer på siderne, og det varme overfladevand smelter halvcylindriske vandrette hulrum i havniveauet. Isbjerge er undertiden opfyldte af sten, der har været indesluttede i gletsjerne.
Isbjerge fra Grønlands vest- og østkyst driver syd over til havet over New-Foundlands-bankerne, hvor de smelter i det varme vand fra [[Golfstrømmen]] og aflæsser deres sten på bunden. Isbjerge, som er komne syd på til varmere egne, foranlediger ofte ved deres afkølende indflydelse på luften, at der danner sig tåge i deres nærhed. Isbjergtågen på New-Foundlands-bankerne er af den grund en af de væsentligste farer ved sejladsen mellem Nordamerika og Europa. I Sydishavet er der også isbjerge, navnlig har man der observeret meget vidtstrakte isbjerge ganske flade ovenpå.<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0534.html Salmonsen, s. 522f]</ref>
== Udbredelse ==
Isbjerge findes i de [[arktis]]ke og [[antarktis]]ke have, hvor der på søkort er angivet grænser for isbjergenes normale udbredelse.
Isbjergene i [[Nordatlanten]] stammer overvejende fra [[Grønland]].
Der udarbejdes også kort med den aktuelle udbredelse, som kan hentes via internettet, hvilket sker i samarbejde med [[Danish Center for Remote Sensing]] (DCRS) på [[Danmarks Tekniske Universitet|DTU]] (se ''eksterne sider'' nedenfor).
▲[[Fil:Iceberg calving 320x240 by Slaunger 2007-08-23.ogg|250px|thumb|left| Video af isbjerg, der vælter i Ilulissat Isfjord.]]
==
▲De mest kendte skibsulykker med isbjerge er [[oceandamper]]en ''[[Titanic (skib)|Titanic]]'', som forliste [[15. april]] [[1912]] og [[M/S Hans Hedtoft|M/S ''Hans Hedtofts'']] forlis den [[30. januar]] [[1959]], hvor 95 passagerer og besætningsmedlemmer omkom.
== Noter ==
{{Reflist}}
== Eksterne sider ==
* [http://www.dcrs.dtu.dk/DCRS/latest-ice.html Den aktuelle udbredelse hentet fra DCRS på DTU]▼
*[http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/geografisktidsskrift/article/viewFile/38506/74213 H. Rink: "Om Indlandsisen og om Frembringelsen af de svømmende Isfjælde (efter de seneste Iagttagelser)" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 1; 1877)]
* [http://www.ecoscope.com/iceberg/index.htm Isbjerggalleri]▼
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0009-PDF/gto_0009_67132.pdf H. Rink: "Resultaterne af de nyeste danske Undersøgelser i Grønland, med Hensyn til Indlandet og de svømmende Isbjærges Oprindelse" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 9; 1887)]
*[http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/geografisktidsskrift/article/viewFile/38973/75147 K.J.V. Steenstrup: "Hvorledes dannes de store Isfjælde?" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 11; 1891)]
*[http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/geografisktidsskrift/article/viewFile/39015/75231 R.R.J. Hammer: "Om de store Isfjældes Dannelse" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 12; 1893)]
*[http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0534.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XII (1922), s. 522-523; opslag: Isbjerge (ved H. R.(ink)]
{{Commons|Iceberg}}
| |||