Jens Møller-Jensen: Forskelle mellem versioner

'''Jens Møller-Jensen''' ([[23. marts]] [[1869]] i Hårby ved [[Skanderborg]] – [[19. december]] [[1948]] i [[Gentofte]]) var en dansk [[arkitekt]], kunsthåndværker og maler.

 

Han var søn af lærer Jens Carl Christian Jensen og Ane Karen Marie Andersen. Han tog navneskift fra Jensen [[11. april]] [[1932]]. Møller-Jensen var i lære hos malermester C.P. Nielsen, [[Silkeborg]], blev malersvend med bronzemedalje, gik dernæst på Teknisk Skole i Silkeborg, var en vinter på Testrup Højskole og blev dimittend af [[Axel Hou]]. Han blev optaget på [[Kunstakademiet]] i København i alm. forberedelsesklasse december [[1888]] og var elev til maj [[1894]]. Han studerede [[fresko]]teknik i [[Italien]] o. [[1896]] og studerede på egen hånd [[kalkmaleri]]er i gamle danske kirker. Han besøgte [[World's Columbian Exposition|Verdensudstillingen i Chicago 1893]], [[USA]], og var livet igennem på rejser i [[Europa]].

 

Han modtog Akademiets stipendium [[1905]], Theophilus Hansens legat [[1912]] og fik rejsestøtte fra [[Industriforeningen]] i København, [[Indenrigsministeriet|Indenrigs-]] og Handelsministeriet flere gange.

 

 

Jens Møller-Jensens første bedrift var kalkdekorationerne ([[al secco]]) i [[Københavns Rådhus]]. De bygger helt og holdent på de gamle [[kalkmaleri]]er (især det senmiddelalderlige [[slyngværk]]), som [[Martin Nyrop]] henviste ham til; men den dekorative sans i stilen og dens folkelige humør er oplevet med frodigt talent, og materialet, den frie teknik er forstået til fuldkommenhed. Dermed havde han fundet sin plads. Med bondekulturens folkekunst som forbillede dannede han sin egen dekorative stil, der blev et karakteristisk led i [[Skønvirke]]-perioden og viste et gennemført boligudstyr, støttet til de folkelige danske traditioner både i møblernes formgiv­ning, materialevalg, ornamentik og farver. Hans stil bredte sig over hele Landet gennem det af ham stiftede firma Model-Bohave, som ikke i længden kunne svare sig økonomisk, men en overgang skabte mode, da møbelindustrien optog hans ideer, og gennem hans elever fra skolen for dansk kunsthåndværk, som han ganske prægede med sin personlige opfattelse og sit kunstneriske syn. Jævnsides med sin produktion og skolevirksomhed satte Møller-Jensen en voldsom propaganda ind mod den dårlige smag i almindelighed og i hjemmets udstyr i særdeleshed og mod håndværkerundervisningens forsumpning i sløvhed, åndløs kopi­ering og svigtende materialesans. Med stor kraft og uopslideligt humør holdt han foredrag over hele landet, skrev artikler og førte skarpe polemikker. Man kan sige, at han opfattede og realiserede [[1890'erne]]s ideer – der stræbte mod og også til sidst endte i en [[funktionalisme]] – som krav om prydkunst og smagskultur, og måske gjorde han det på en måde, der pegede mere bagud end fremefter; men deri delte han i det væsentligste skæbne med hele generationen. Inden for håndværkerundervisningen og over for det store publikum satte han sit liv ind på at gøre tidens idealer til folkets ejendom, og mere end nogen anden har han den fortjeneste i håndværkerundervisningen at have brudt smagsforladthed og de forkalkede traditioner fra de historiske stilarters forfaldstid i [[1860'erne]] og [[1870'erne]]. Frem for alt har Møller-Jensen været en pædagogisk begavelse og en folkeopdrager af stort format.

 

== Kilder ==

 

{{FD|1869|1948|Møller-Jensen, Jens}}

[[Kategori:Nationalromantiske arkitekter]]

[[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]]