Helikopter: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kaare (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved MGA73bot, fjerner ændringer fra 95.166.15.93 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 27:
Rotoren har et meget stort inertimoment, og dermed et stort impulsmoment. Rotoren opfører sig derfor som en slags gyro eller snurretop. Det betyder, at det nævnte kraftmoment fra rotoren (det, der får helikopteren til at vippe) vil få helikopteren til at vippe vinkelret på momentet, hvilket er ulogisk for piloten. Derfor har konstruktøren "drejet" styrepladens funktion 90 grader, så styringen virker intuitivt rigtigt.
Ved påvirkning af styrestangen (collective stick) vil styrepladen bevæges lodret op eller ned, med en vinkel
<gallery widths="200px" heights="150px" perrow="3">
Linje 33:
Image:HelicopterSwashPlate_Tilted.gif | En vippet styreplade giver usymmetrisk opdrift og helikopteren flyver i en bestemt retning.
Image:HelicopterSwashPlate_Raised.gif | En løftet styreplade giver rotoren en mindre opdrift og helikopteren taber flyvehøjde.
</gallery>
== Rotortyper ==
Hovedrotoren har et kraftigt drejningsmoment, der vil få flystellet til at rotere i modsat retning. 90 % af alle helikoptere anvender en vandret halerotor til at kompensere for hovedrotoren. Omkring 20 % af den tilførte energi bruges af halerotoren, hvilket er tabsgivende. Nogle nyere halerotorer er monteret så de giver en anelse opdrift og fremdrift. Halerotorer udgør også et faremoment for personer på jorden, da de kan kvæstes ved nærkontakt. Fenestron er en fransk halerotor, indbygget i halefinnen, der nedsætter faremomentet. Halerotorer støjer mere end hovedrotorer og NOTAR (No Tail Rotor) erstatter halerotoren med en blæser, der modvirker rotationen med lufttryk.
En anden måde at undgå drejningsmomentet er at overlade driften af hovedrotoren til trykluftsdyser på spidsen af rotorbladene. Luftfartøjet Fairey Rotodyne var en mellemting mellem en helikopter og en [[autogyro]]. Ved lodret flyvning var det en helikopter og ved vandret flyvning var det to vandrette propeller der drev flyet, mens vinger supplerede rotorens opdrift.
| |||