Anne Boleyn: Forskelle mellem versioner

Anne fik titel af [[Marquess af Pembroke]], en sjælden udnævnelse for en kvinde, og den [[25. januar]], [[1533]] blev hun gift med Henrik 8., og den [[7. september]] fødte hun den senere dronning [[Elizabeth 1. af England]]. [[Thomas Cranmer]], den nyudnævnte [[ærkebiskop af Canterbury]], erklærede i maj ægteskabet mellem Henrik og Katharine for ugyldigt, og at ægteskabet mellem Anne og Henrik var gyldigt.

Henrik 8.s diplomat Thomas Boleyn havde mange beundrere inklusiv Margaret af Østrig, datter af kejser [[Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)|Maximilian 1.]]. På det tidspunkt regerede hun Holland på sin fars vegne og blev så imponeret over Boleyn familien at hun tilbød deres datter Anne en plads i sin husholdning. En pige skulle minimum være 12 for at kunne tilbydes en sådan plads, men Anne kan muligvis have været yngre, da Margaret omtalte hende som ”la petite Boulin” (den lille Boulin). Anne gjorde et godt indtryk i Holland med sine gode maner og lærenemhed. Margaret skrev til hendes forældre at hun var:”'' så præsentabel og behageligt, til trods for sin unge alder, at jeg er mere dig tak skyldig, end du er til mig''” <ref>[http://www.a-london-tourist-guide.com/anne-bolyn.html ANNE BOLYN, OR ANNE BOLEYN, Second of Henry VIII's Wives<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Anne var i Holland hos Margaret fra foråret 1513 til hendes far arrangeret at hun skulle ledsage Henrik 8.s søster [[Maria Tudor (fransk dronning)|Maria Tudor]], der skulle til Frankrig for at blive gift med [[Ludvig 12. af Frankrig|Ludvig 12.]] i oktober 1514.

Anne blev hentet hjem til England for at indgå ægteskab med sin irske fætter, James Butler, der var adskillige år ældre end hende og opholdte sig ved det engelske hof. Ideen om ægteskab opstod da den gamle jarl af Ormond døde i 1515, hvor de efterladte arvinger bestod af, Margaret Boleyn og Anne St. Leger. I [[Irland]] protesterede Piers Butler mod dette og forlangte titlen til sig selv, mens Thomas Boleyn også mente at den rettelig tilhørte ham. Kong Henrik blev indblandet i striden, og da han var bange for at det ville udvikle sig til en borgerkrig i Irland, bestemte han at løsningen blev at Piers søn, James, skulle indgå ægteskab med Anne Boleyn. Dette ville bringe fred i familiernes stridigheder. Planen blev dog ikke til noget hvilket måske hang sammen med Thomas forhåbninger om et bedre parti til sin datter eller hans ærgerrighed. James Butler giftede sig senere med Joan Fitzgerald.

Anne gjorde sin debut på Chateau Vert under festspillet der blev opført til ærer for de tilstedeværende udenlandske ambassadør, den [[4. marts]], [[1522]], hvor Anne havde rollen som ”Perseverance” <ref>[http://www.theanneboleynfiles.com/products-page/the-tudors-jewelry/anne-boleyn/headbands-tiaras-and-crowns/anne-boleyn-perseverance-mask/ The Anne Boleyn Files » Anne Boleyn Perseverance Mask<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, og hvor Mary ligesom sin søster havde en af rollerne som danserinde. Alle var iført hvide kjoler af satin, hvor der var syet med guldtråd. Hun blev hurtig en del af hoffet, hvor hun blev anset som en af de mest stilfulde, og mange mænd kappede om hendes gunst.

Der findes forskellige udtalelser fra lærde og historikere om, hvor dybt Annes forpligtelse var til reformationen, om hun måske kun gjorde det af personlige ambitiøse grunde, og hvor meget hun havde at gøre med Henriks brud med paven. George Wyatt siges der at han fra hendes tidligere hofdame, Anne Gainsford, havde hørt at det var Anne der fik Henriks opmærksomhed hen på en kættersk lov, måske Tyndale;”The Obedience of the Christian Man”; eller en fra Simon Fish kaldet:” Supplication for Beggars”, som anbefalede monarker til at tøjle de onde udskejelser fra den katolske kirke. Yderligere kan man i den seneste udgave af Ives´ biografi læse, at Anne meget vel kunne have haft en personlig spirituel opvågnen i sin ungdom, som ansporede hende, ikke blot som katalysator, men også som den der fremskyndte Henriks reformation, selvom processen tog en årrække.

Katharina blev formelt frataget titlen som dronning, og Anne blev kronet som dronning den [[1. juni]], 1533, ved en storslået ceremoni i [[Westminster Abbey]] efterfulgt af en overdådig festmiddag. Hun var den sidste dronning af England, der blev kronet adskilt fra sin mand, men nyheden om den forstående kroning blev af den offentlige befolkning modtaget lunkent. I overensstemmelse med traditionen, bar hun hvidt, og på hovedet en guld krone, hvorunder hendes lange mørke hår hang frit. I modsætning til alle andre dronning blev Anne kronet med St. Edwards krone, der tidligere kun var blevet brugt til at krone en regerende monark <ref>[http://reference.findtarget.com/search/St%20Edward's%20Crown/ St Edward's Crown/ - Findtarget.com<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.

Anne Boleyn regerede over en storslået hof. Hun brugte en overdådige mængder af penge på kjoler, smykker, hoved beklædning, strudse-fjer vifter, rideudstyr, møbler og ompolstring, for at vedligeholde sin status som førstedame. Talrige slotte blev renoveret så de passede hendes og Henriks ekstravagante smag. Hendes motto var:”'' Det mest lykkelige''”, og hun havde en hvid falk som sin personlige [[devise]].

Den [[8. januar]], [[1536]], nåede nyheden om [[Katharina af Aragonien]]s død kongen og Anne, hvilket de efter sigende skulle være blevet henrykte over. Den følgende dag bar Henrik gult, symbolet for glæde i England, og der skulle efter sigende været blevet feste i England over Katharinas død <ref>[http://blog.raucousroyals.com/2009/02/unrequited-love-henry-viii-and.html The Raucous Royals: Unrequited Love – Henry VIII and Catherine of Aragon<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. I Spanien, hjemlandet for Katharina af Aragonien, betød farven gul og sort, sorg <ref name="anwers.com"/>, hvilket også af denne grund kunne forklare valget af Henriks og Annes beklædning som sorg. Efter Katharinas død, prøvede Anne at slutte fred med hendes datter Maria <ref>[http://www.theanneboleynfiles.com/anne-boleyn-and-bloody-mary/2670/ The Anne Boleyn Files » Anne Boleyn and Bloody Mary<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, men Maria afviste Annes tilnærmelser, måske på grund af rygter om at Katerina var blevet forgiftet af Anne og / eller Henrik. Disse startede under Katharinas balsamering, da der blev opdaget en sort rund cirkel rundt om hendes hjerte. Moderne læger er i dag enige om, at dette ikke var resultatet af forgiftning, men af kræft i hjertet, hvilket ikke var kendt det tidspunkt <ref>[http://uk.ask.com/wiki/Catherine_of_Aragon#Later_years Catherine of Aragon – Ask Jeeves Encyclopedia<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.Med Katharinas død var Henrik fri til at kunne gifte sig igen.

Ifølge historikeren Alison Weir, skulle [[Thomas Cromwell]] have planlagt Annes undergang omkring den 20 – 21 april, 1536, mens han fingerede syg. Annes biograf Eric Ives mener blandt andet, at hendes fald og henrettelse blev manipuleret af Thomas Cromwell, og samtaler mellem Chapuys og Cromwell efter, angive Cromwell som lederen af plottet der fik Anne ned fra magten. Dette ses også i de spanske breve skrevet fra Chapuys til Karl 5. Stridigheder mellem Anne og Cromwell om kirkens indtægter og over udenrigspolitikken, skulle have været udløseren. Hun holdt på at indtægterne skulle fordeles mellem velgørende og uddannelsesinstitutioner, og hun stillede mod en fransk alliance. Cromwell insisterede på at fylde kongens slunkne lommer, og sine egne, og foretrak en imperialistisk alliance. Af disse grunde mener Ives at Anne Boleyn var blevet en alvorlig trussel mod Thomas Cromwell. Cromwells biograf John Schofield mener på den anden side at der ikke fandtes nogen magtkamp mellem Anne og Cromwell og at der ikke findes:” et spor der kan forbinde Cromwell i en sammensværgelse mod Anne. Cromwell blev involveret i det ægteskabelige kongelige drama, da Henrik beordrede ham på sagen”. Historikeren Retha Warnicke sætter spørgsmålstegn ved, om Cromwell kunne have manipuleret med kongen, eller om Henrik selv har udstedt det afgørende beviser, som hans embedsmænd, herunder Cromwell, skulle bruge.

Selv om beviserne mod dem ikke var overbevisende, blev de alle sammen dømt til døden af en jury bestående af deres jævnaldrende. George Boleyn og de andre anklagede mænd blev henrettet den [[17. maj]], [[1536]]. Anthony Kingston, vogteren af Tower, rapporterede at Anne virkede meget afklaret og forberedt til enden af sit liv. Kongens ændrede Annes straf fra levede brændt til halshugning, og fik en professionelle sværdbøddel fra St. Omer til at stå for udførelsen, da man ikke kunne have en dronning halshugget med den samme økse. De kom efter Anne om morgenen den [[19. maj]] for at bringe hende til Tower Green, hvor henrettelsen skulle stå. Anthony Kingston, vogteren af Tower, skrev:

”''Gode kristne mennesker, jeg kommer her for at dø, for ifølge loven, og den lovgivning, dømmes jeg til at dø, og derfor vil jeg tale. Jeg er kommen hid ikke for at beskylde noget menneske, ej heller til at tale ondt om dem, hvem af jeg er anklaget og dømt til at dø, men jeg beder Gud bevare kongen og give ham et lang liv til at herske for dig, for en blidere eller en mere barmhjertig prins blev der aldrig: og for mig var han altid en god, en blid og suveræne herre. Og hvis en person vil blande sig i min sag, beder jeg dem om at dømme blidt. Og således tager jeg afsked med verden og med jer alle, og jeg beder inderlig om at i beder for mig. O Herre forbarm dig over mig, Gud jeg skænker dig min sjæl <ref>[http://www.kvinfo.dk/side/704/article/683/ Webmagasinet Forum – Festskrift til Elisabeth Møller Jensen – ”Jeg anklager ingen”<!-- Bot genereret titel -->]</ref>''”.