Ashkenazisk jødedom: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EmausBot (diskussion | bidrag) m r2.7.2+) (Robot: Ændrer nn:Askenasím til nn:Askenasar |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Udmærkelser: Om ashkenazernes højere intelligens og arvelige sygdomme. |
||
Linje 3:
'''Ashkenazisk jødedom''' er den østeuropæiske [[jødedom]], opkaldt efter "Ashkenaz", det [[hebraisk]]e ord for "[[Tyskland]]", og oprindeligt er de efterkommere af jøder, der bosatte sig i [[Rhinen|Rhindalen]] i 800-tallet. Efterhånden udvandrede en del af dem til [[Østeuropa]] og [[Rusland]]. De fleste nulevende jøder er ashkenaziske, og de fleste bosat i [[USA]] eller [[Israel]]. <ref>Harald Eia og Ole Martin Ihle: ''Født sånn eller blitt sånn?'' (s. 248), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-39895-5</ref>
==Intelligens og sygdomsforekomst==
Selv om de ikke udgør mere end 0,02 pct af verdens befolkning, har de askhenaziske jøder vundet mere end en fjerdedel af alle [[nobelpris]]er, og repræsenterer halvdelen af verdens [[skak]]mestere, i øvrigt den eneste sport, de udmærker sig ved. I USA, hvor de udgør 2-3 pct af befolkningen, har de vundet 40 pct af landets nobelpriser indenfor videnskab og økonomi. De udgør 20 pct af professorerne og 22 pct af studenterne ved [[Ivy League]]-universiteterne, 40 pct af advokaterne i
<ref>Harald Eia og Ole Martin Ihle: ''Født sånn eller blitt sånn?'' (s. 249)</ref>
Mens en gennemsnits-europæer scorer 100 i en [[IQ]]-test, scorer en ashkenazisk jøde i gennemsnit 112. Antal personer med IQ over 140 er fire pr 1.000 europæere, men 23 pr 1.000 blandt ashkenaziske jøder. I Israel scorer sidstnævnte 15 IQ-point højere end andre jøder. <ref>Harald Eia og Ole Martin Ihle: ''Født sånn eller blitt sånn?'' (s. 250-2)</ref> Gennem et årtusinde, helt frem til 1960, var ashkenaziske jøder en [[Endogami|endogam]] gruppe: De giftede sig kun med hinanden. Samtidig som jøderne havde forbud mod at gifte sig med ikke-jøder, var europæere heller ikke interesseret i [[ægteskab]] eller andet samkvem med jøder.
[[Genetik|Genetisk]] skiller ashkenaziske jøder sig fra de spanskættede sefardiske og de arabiske ''mizrahi''-jøder, ikke blot ved højere [[intelligens]], men også som bærere af ualmindeligt mange arvelige sygdomme, såsom Gaucher, Tay-Sachs, Niemann-Pick, Riley-Day og to arvelige former for [[brystkræft]]. Én af 23 ashkenazer bærer en kopi af Tay-Sachs-[[mutation]]en. Denne er i lighed med Niemann-Pick-mutationen de eneste kendte sygdomsgener, der medfører en øgning af [[hjerne]]ns [[neuron]]-forbindelser. Hvad angår Gauchers syndrom i Israel, er der elleve gange så stor chance for, at en patient med Gaucher arbejder som forsker, som at en almindelig ashkenazi-jøde gør det. Normalt finder man så skadelige mutationer langt sjældnere i en befolkning - med mindre de også medfører en fordel for bæreren. Den amerikanske professor i [[antropologi]], Gregory Cochran, undres derfor, om den, der arver én kopi af de skadelige gener, udvikler høj intelligens, mens den, der arver skadelige gener fra begge forældre, udvikler en alvorlig sygdom. <ref>Harald Eia og Ole Martin Ihle: ''Født sånn eller blitt sånn?'' (s. 249-53)</ref>
==Religionsudøvelse==
| |||