Plantesociologi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
Cgtbot (diskussion | bidrag) m Svejts → Schweiz |
||
Linje 1:
[[Fil:Gasterental.jpg|thumb|310px|Plantesamfundet [[Geranion sanguinei]], fotograferet i [[Gastertal]] i [[Kanton St. Gallen]], [[
'''Plantesociologi''' eller '''Fytosociologi''' er studiet af [[vegetation]]er, dvs. undersøgelsen af [[plantesamfund]]s kendetegn, organisering og gensidige afhængighed samt af deres udvikling, geografiske fordeling og klassificering. Plantesociologien er derfor en videnskab, som arbejder med udgangspunkt i [[flora (botanik)|floralister]], der er så fuldstændige som muligt, og den er også den botaniske forskningsgren, der undersøger de rumlige og tidsmæssige forhold mellem planterne.
Linje 14:
* Den amerikanske klimaksskole (Clements 1905, 1916, 1928) som har udgivet kortmaterialer over vegetationer (Gaussen 1933), heriblandt kortlægning af [[Alperne]]s vegetation.
* Den fransk-
* Den
* Den amerikanske kontinuumskole (Gleason 1926, 1939, Curtis & MacIntosh 1951, Curtis 1959, MacIntosh 1967, 1968).
Linje 69:
Da man havde bemærket, at de forskellige arter ikke var tilfældigt fordelt, og at man ofte kunne finde de samme arter levende sammen i fælles miljøer, fastlagde forløberne for plantesociologien plantesamfundene som grundlæggende enheder i vegetationsdækket. Senere blev denne floristiske tilgang til vegetationen efterhånden erstattet at en mere beskrivelsesmæssig (baseret på biologiske typer), sådan som det blev gjort af de første [[plantegeografi|plantegeografer]]: [[Alexander von Humboldt]], [[August Grisebach]], [[Eugen Warming]] osv.
Til trods for tidlige forsøg andre steder i verden (f.eks. af Charles Flauhault sidst i det 19. århundrede), blev denne videnskab grundlagt i Europa af den [[
Dette system har skabt en teoretisk basis for udviklingen af praktiske værktøjer inden for det økologiske vidensfelt, og det har har gjort det muligt at skabe orden i forståelsen af sammenhænge mellem plantesamfundene indbyrdes og mellem dem og deres naturlige eller kunstige miljøer.
|