Ferdinand Hiller: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
m →Intro |
||
Linje 2:
'''Ferdinand Hiller''' ([[24. oktober]] [[1811]] i [[Frankfurt a.M.]] – [[11. maj]] [[1885]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[komponist]].
Hiller var blandt andet elev af [[Johann Nepomuk Hummel|Hummel]], med hvem han besøgte [[Beethoven]] i [[Wien]] [[1827]], et besøg, han har beskrevet i sine [[bog|bøger]] ''Ludwig van Beethoven'' (1871) og ''Aus dem Tonleben'' (1868—71). Hiller, der alt forinden var optrådt som [[klaverspiller]] og havde begyndt at komponere, tog [[1828]] ophold i [[Paris]], i hvis musikliv han kom til at spille en rolle, idet han udbredte kendskabet til tysk musik (han var den første, der spillede Beethovens ''Es-Dur-koncert'' i Paris), og i hvis [[kunstner]]kredse han var en velset gæst, en ven af mænd som [[Cherubini]], [[Rossini]], [[Chopin]], [[Berlioz]], [[Heinrich Heine|Heine]] og mange andre, bekendtskaber, der ligeledes har givet stof til hans litterære frembringelser.
Efter et ophold i [[Italien]], hvor hans [[opera]] ''Romilda'' spilledes i [[La Scala]] i [[Milano]] [[1839]], kaldtes Hiller af [[Mendelssohn-Bartholdy]] til [[Leipzig]], hvor sidstnævnte opførte Hillers [[oratorium]] ''[[Jerusalems forstyrring|Die Zerstörung Jerusalems]]'' (1840). Efter et nyt besøg i Italien og efter en sæson at have dirigeret [[Gewandhaus-koncerter]]ne i Leipzig i Mendelssohns fraværelse fik Hiller [[1850]] [[ansættelse]] som [[stad]]s[[kapelmester]] i [[Köln]] og leder af byens [[konservatorium]]. I denne dobbelte stilling og som leder af de [[rhin]]ske musikfester opåede Hiller et højt anset navn, og han betragtedes, uagtet han som komponist ikke var særlig fremragende, indtil [[1884]], da han opgav sine stillinger, som en af spidserne i datidens tyske musikliv.
Hiller, der var en udmærket klaverspiller og en dygtig lærer, har i sine kompositioner nærmest sluttet sig til [[klassicisme|klassiske]] forbilleder eller til den Mendelssohn-[[Robert Schumann|Schumannske]]
Som skribent vandt Hiller megen yndest ved underholdende, kundskabsrige og livlig skrevne bøger, som ''Musikalisches und Persönliches'' (1876), ''Felix Mendelssohn-Bartholdy'' (1874), ''Künstlerleben'' (1880), ''Wie hören wir Musik'' (1881), ''Erinnerungsblätter'' (1884) etc. samt ''Übungen zum Studium der Harmonie und des Kontrapunkts'' (16. oplag 1897). Af kunstanskuelse var Hiller væsentlig konservativ og optrådte som [[Richard Wagner]]s erklærede modstander.
| |||