Nina Sten-Knudsen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Mulvany (diskussion | bidrag) omskrevet |
|||
Linje 1:
'''Nina Sten-Knudsen''' (født [[2. december]] [[1957]]) dansk [[maleri|maler]]. Deltog i [[1982]] på den skelsættende generationsudstilling [[Kniven på hovedet (udstilling)|Kniven på hovedet]] på [[Tranegården]] i [[Gentofte]]. Udstillingen markerede maleriets genkomst i dansk kunst<ref>Cecil Bojsen Haarder: Erindringens arkiv, Museum Tusculanums Forlag, 2009</ref>.
Nina Sten-Knudsen fik i 2000 [[Eckersberg Medaillen]] for sine monumentale landskabsmalerier, hvor kunsten har rod i hendes "ide og håndværksmæssig kunnen".<ref>Akademirådets hjemmeside [http://akademiraadet.dk/index.php?id=121&m=135&p=1147]</ref> Hun har siden 2007 boet i Berlin.<ref>Bonde, Lisbeth: "Nina Sten-Knudsen, senere", Weekendavisen 20. september 2010</ref>
==Kunst==
Nina Sten-Knudsens kunst og forholdet til maleriet var i starten af hendes karriere påvirket af samtidens strømninger: konceptkunst, minimalisme og det unge, vilde maleri<ref>Hornung, Peter Michael: "De vilde er endt på museum", ''Politiken'', 25. juli 2012</ref>. I sin studietid på [[Det Kongelige Danske Kunstakademi]] 1977-82 lavede hun installationer og [[readymades]] med økser, pilespidser og andre arkæologiske objekter. I en periode, hvor man på kunstakademierne stort set ikke underviste i maleri, brugte hun disse fundne, mytiske objekter i sine værker til at fremmane en form for kollektiv erindring.<ref>Haarder, Cecil Bojsen, ''Erindringens arkiv'', [[Museum Tusculanums Forlag]], 2009</ref>. Skiftet til malerier kom med hendes folkelige gennembrud på Tranegård-udstillingen, 1982 hvor hun arbejdede hun med malerier som udtryksform.
Nina Sten-Knudsens malerier fra denne periode forestiller arketypiske, mørke figurer, som en ørn, en kronhjort eller en ulv på en farvet baggrund. Erindring, historie og mytologi var stadig et gennemgående tema. I 1990’erne blev maleriernes figuration gradvist nedtonet. Hun indsatte en malet ramme om sit motiv, for at understrege maleriets flade og tingslighed. Motiverne var stadig enkle, men små historier begyndte gradvist at tone frem med biler, mennesker på øde steder.
Med udstillingen Landskabet, Senere på [[Glyptoteket]] i 1998 vendte hun tilbage til maleriets fiktive univers. Væk er de isolerede, symbolske figurer, den monokrome ramme. Malerierne fra årtusindskiftet og frem er flere meter brede, og forestiller landskaber, interiører og bybilleder med inspiration fra både [[Romantik_(Stilperiode)#Storbritannien | engelsk romantik]] og 1800-tallets franske kunst, især [[Barbizon-skolen]]<ref>von Folsach, Birgitte "Som en drøm" i udstillingskataloget ''Love and Fear'', 2010</ref>, [[Barokken#Barokmalerier | hollandsk barok]] og [[italiensk renæssance]]. Udstillingen Love and Fear, 2010 udgør en fortælling, der med malerier, tekster og genstande berører både historiske, kunstneriske, filosofiske og dybt personlige temaer.
De store lærreder på op til 12-15 kvadratmeter er en slags collager med forskellige, overlappende motiver, der refererer både til hverdagens genstande og til arkæologiske fund. Alt sammen præsenteret i et mangfoldigt billedrum, der modsat [[Perspektiv | centralperspektivet]] har et uendeligt antal [[Perspektiv | forsvindingspunkter]]. Et malerisk rum, som Nina Sten-Knudsen betegner som polyfokalt.
==Udstillinger==
Line 19 ⟶ 24:
==Eksterne henvisninger==
Haarder, Cecil Bojsen, ''Erindringens arkiv'', [[Museum Tusculanums Forlag]], 2009. ISBN 978-87-635-0753-0.
==Kilder==
| |||