Haematopus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Makecat-bot (diskussion | bidrag)
m r2.7.3) (Robot: Ændrer en:Haematopus til en:Oystercatcher
m småret
Linje 15:
}}
 
'''Haematopus''' (strandskader) er en [[Slægt (biologi)|slægt]] af [[vadefugle]]. Den tæller i dag 11 [[Art (biologi)|arter]], som findes udbredt over alle [[kontinent]]er, bortset fra [[Antarktis]]. Vores hjemlige art [[strandskade]] (''Haematopus ostralegus'') findes i [[Europa]] og [[Asien]]. Navnet ''Haematopus'' betyder 'med rødeblodrøde ben' (af [[græsk]] ''haimatos'' '[[blod]]' og ''pous'' 'fod')
<ref>[[Fil:Wiktionary-logo-en.svg|11px|link=]] [[Wiktionary]]s definition på ordet [[wiktionary:hemato-|hemato-]]</ref>
<ref>[[Fil:Wiktionary-logo-en.svg|11px|link=]] [[Wiktionary]]s definition på ordet [[wiktionary:pous|pous]]</ref>.
Linje 21:
''Haematopus'' er den eneste slægt i [[Familie (biologi)|familien]] strandskader (''Haematopodidae''). Arterne minder meget om hinanden. De har alle røde ben og næb. Fjerdragten er enten helt sort eller broget sort/hvid. Alle strandskader har kun tre [[tå|tæer]], da de mangler storetå.
 
Strandskader lever hovedsagelig af [[musling]]er (f.eks. [[østers]]) og [[ledorme]].
 
 
Linje 27:
Indtil omkring 1940 fandtes en tolvte art i slægten, nemlig kanarisk strandskade (''Haematopus meadewaldoi''), der kun fandtes på de [[Kanariske Øer]]
<ref>Hockey, Philip A. R. (1996): ''Family Haematopodidae (Oystercatchers)''. ''In:'' del Hoyo, Josep; Elliott, Andrew & Sargatal, Jordi (editors): ''Handbook of Birds of the World'', bind 3: Hoatzin to Auks: side 308-325, tavle 29. Lynx Edicions, Barcelona. ISBN 84-87334-20-2</ref>.
Årsagen til artens forsvinden[[uddød|uddøen]] menes at være overfiskeri af bl.a. [[musling]]ermuslinger i [[tidevand]]szonen og menneskelig forstyrrelse samt [[prædation]] fra [[rotte]]r og [[kat]]te
<ref>Hockey, Philip A. R. (1987): ''The influence of coastal utilization by man on the presumed extinction of the Canarian black oystercatcher Haematopus meadewaldoi''. Biological Conservation 39(1): side 49-62. {{DOI|10.1016/0006-3207(87)90006-1}} (forkortet udgave)</ref>.
Også ægsamling menes at have bidraget. Æggene skulle have været meget eftertragtede pga deres smag
Linje 33:
 
[[Fil:Canarian Oystercatcher.jpg|thumbnail|left|Kanarisk strandskade (tegning af Henrik Grønvold fra 1924)]]
 
 
{{-}}