|
'''Anne-Robert-Jacques Turgot, Baron de Laune''', ofte benævnt bare '''Turgot''' ([[10. maj]] [[1727]] – [[18. marts]] [[1781]]) var en [[Frankrig|fransk]] økonom og statsmand. Han er kendt som en af hovedmændene bag den franske [[Fysiokrater|fysiokratisme]].
Turgot blev født i [[Paris]], og var densom yngste søn af Michel-Étienne Turgot, "[[Provost]] over købmændene" i Paris, og Madeleine Francoise Martineau de Brétignolles, og kom fraaf en gammel [[Normandiet|normannisk]] slægt. Han blev uddannet til præst på [[Sorbonne]], hvor han blev optaget i [[1749]] (hvorefter hanog blev kaldt ''abbé de Brucourt''). Det første tegn på hans interesse for [[økonomi]] erses i et brev fra samme år omhandlendeom [[pengeseddel|pengesedler]], stilet til en anden studerende abbé de Cicé, der afviser abbed [[Jean-Baptiste Terrasson]]'s forsvar for [[John Law]]'s økomiske system.
Turgot'sTurgots bedst kendte værk ''Réflexions sur la formation et la distribution des richesses'' ("Refleksioner over skabelsen og distributionen af rigdom") blever skrevet i den tidlige del af hans intendur omkring [[1766]]. Det optrådtekom [[1769]]-[[1770]] i Dupont'sDuponts tidsskrift, ''Ephémérides du citoyen'', og blev udgivet som selvstændigt værk i [[1776]].
Turgot blev flådeminister i juli 1774 efter en anbefaling fraaf [[Jean-Frédéric Phélypeaux, comte de Maurepas|Maurepas]], [[Ludvig 14. af Frankrig]]s "mentor". Hans udnævnelse blev mødt med velvilje, og blev især hyldet af de franske [[oplysningstiden|oplysningsfilosoffer]]. En måned senere ([[24. august]]) blev han udnævnt til øverste tilsynførende over finanserne.
Turgot begyndte straks at arbejde på at oprette fri handel med kornkornhandel, men hans forordning af [[13. september]] 1774 blev mødt med stor modstand selv i "conseil du roi" ("kongens råd"). Bemærkelsesværdig var forordningens indledning som opregnede teorien bag. Den vandt filosoffernes beundring. Efter sigende skulle Turgot have skrevet den om tre gange, for at gøre den skulle blive "så letforståelig at enhver landsbydommer kunne forklare den til bønderne."
Turgots fysiokratisme blev stadig mødt med storvoksende modstand fra mange sider, både ved hoffet og i den brede befolkning. MedSå allehans disseafsked efterhånden talrige fjender, blev Turgots afskedigelsevar kun et spørgsmål om tid. Han ønskede selv at blive i sit embede længe nok til at at han kunne fuldende sine reformer af den kongelige husholdning. Men selv dette blevfik han ikke givet nok tid til, den [[12. maj]] [[1776]] blev han beordret til at indsende sin afskedsbegæring. Han rejste til [[La Roche-Guyon]], hertuginde d'Envilles gods,. kortKort efter rejste han til Paris, hvor han boede resten af sit liv, optaget af videnskabelige og litterære sysler,. hanHan blev vicepræsident for det Franske Selskab for de skønne kunster 1777.
{{Commonskat|Anne Robert Jacques Turgot}}
{{FD|1727|1781|Turgot, Anne Robert Jacques}}
| 