Klavichord: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
nye illustrationer |
||
Linje 1:
{{Infoboks musikinstrument
| navn =Klavichord
| billede =
| billedtekst = Klavichord
| klassifikation =*[[Tasteinstrument]]
*[[Strengeinstrument]]
Linje 18:
}}
Et '''klavichord''' el. '''clavicord''' er et [[musikinstrument]], hvis strenge anslås
== Historie ==
Linje 27:
Klavichordets mekanik består af et sæt taster (udlagt som et normalt [[klaviatur]]), hver forsynet med en ''tangent'' stående på bagenden af tasten. Tangenten er lavet af messing el. lign. og anslår strengen, når tasten trykkes ned. I modsætning til [[piano|klaveret]] forbliver tangenten i kontakt med strengen, mens strengen svinger.
[[File:Tangenty.JPG|thumb|Billede af tangenterne ("hamrene") i et klavichord]]
Når en streng bringes i svingninger af tangenten, deles strengen i to dele af tangenten. Hver del vil svinge med en frekvens afhængig af strengedelens frie længde. På klavichordet er den ene del permanent dæmpet af filt flettet
[[Fil:Clavichord
For at skabe større volumen er klavichordet dobbelt- eller tripelstrenget, dvs. der er to eller tre strenge på tone. Større instrumenter anvender også et ekstra sæt strenge, der klinger en oktav højere for at forbedre bassen i instrumentet. Da tonens frekvens afhænger af, hvor på strengen den anslås, kan flere toner frembringes med ''samme'' streng. Dette økonomiske princip kaldes "bundet" og anvendes
Instrumenter med stort toneomfang er "ubundne" (hver tast har sin egen streng), men er ofte svagere end små instrumenter.
Line 38 ⟶ 39:
Instrumenter bygget indtil omkring år 1700 havde et omfang på 3½ eller 4 oktaver, dvs. C-c<sup>3</sup> (med eller uden [[kort oktav]]). I det 18. årh. blev dette udvidet til 4½ eller 5 oktaver, som fx C-f<sup>3</sup> og F<sub>1</sub>-f<sup>3</sup>. Svenske klavichorder findes endda med omfanget F<sub>1</sub>-f<sup>4</sup><ref>Eva Helenius-Öberg: ''Svenskt Klavikordbygge 1720-1820''. Almqvist & Wiksell, Stockholm 1986, p.187</ref>
. Se endvidere under [[klaviatur]] for beskrivelse af toneomfang.
[[Fil:
== Stemning ==
Line 44 ⟶ 45:
== Spilleteknik ==
Generelt gælder samme overvejelser om [[fingersætning]] som for andre tidlige tasteinstrumenter ([[cembalo]] og [[orgel]]), men der kræves en særlig teknik, da fingrene holder kontakt med strengene fra ansats til dæmpning. Dermed bliver vibrato "bebung" og artikulationsmuligheder større end for noget andet tasteinstrument. Derfor er klavichordet også i dag et yndet øveinstrument for organister.
== Repertoire ==
Instrumentet har været meget anvendt fra renæssancen og gennem barokken, men altid som soloinstrument pga. den begrænsede volumen. Tidligere skelnedes sjældent mellem hvilket tasteinstrument musikken blev skrevet til. Derfor har meget orgellitteratur og cembalolitteratur været spillet på klavichord. Det har også meget ofte været anvendt som øveinstrument for organister<ref>Raymond Russel: ''The Harpsichord and Clavichord''. Faber and Faber, 2nd ed., London 1973</ref>.
Måske pga. instrumentets intime klang var klavichordet et elsket instrument, især i det 18. århundrede i Nordtyskland og Danmark, hvor der findes et utal af bevarede instrumenter. Især i Sverige, hvor det udvikledes til sit klimaks i anden halvdel af det 18. årh. Sidste klavichord blev bygget i Sverige efter år 1830, lang tid efter introduktionen af [[klaver]]et, muligvis pga. klimaet<ref>Eva Helenius-Öberg: ''Svenskt Klavikordbygge 1720-1820''. Almqvist & Wiksell, Stockholm 1986, p.214</ref>. I Tyskland gik det af mode omkring år 1800. Komponister som [[Carl Philipp Emanuel Bach]], [[Christoph Willibald Gluck]], [[Johann Gottlieb Graun]] og [[Daniel Gottlob Türk]] værdsatte klavichordet over andre tasteinstrumenter.
* [[Media:Carl Phillipe Emanuel Bach - Freie Fantasie, F Sharp minor.ogg|Carl Philipp Emanuel Bach: Freie Fantasie]], spillet af Joan Benson på et moderne klavichord.
Line 65 ⟶ 66:
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.youtube.com/watch?v=EiaRYadhNmY 3 italienske stykker, spillet af Ernst Stolz] (ubundet instrument)
* [http://www.youtube.com/watch?v=
da han solgte sit klavichord i 1781.
* [http://www.youtube.com/watch?v=JeWqHpuMHp4 nærbillede af mekanik, mens der spilles præludium i C-dur af J.S. Bach]▼
* [http://www.youtube.com/watch?v=s3fV-ggsJrI Demonstration af mekanik] (bundet instrument)
▲* [http://www.youtube.com/watch?v=JeWqHpuMHp4
{{Commonscat|Clavichords}}
| |||