Grønland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) -> ... Undersøgelse ... [meningen er "den geol. undersøgelse af D. og G."] |
sprogret + flere underafsnit |
||
Linje 50:
Grønland, hvis officielle navn er ''Kalaallit Nunaat'' (grønlændernes land), er ligesom [[Færøerne]] en del af det danske rige og indgår i det danske [[rigsfællesskab]].
Hovedstaden er [[Nuuk]] (''Godthåb'').▼
== Fra koloni til hjemmestyre ==
Grønland var frem til 5. juni 1953 en dansk [[koloni (magtområde)|koloni]]. Ved ændringen af den danske [[grundlov]] 5. juni 1953 fik Grønland status som et dansk [[amt]]. Efter en [[folkeafstemning]] 17. januar 1979 fik Grønland [[hjemmestyre]] med virkning fra [[1. maj]] [[1979]].
Line 70 ⟶ 73:
På en række områder har den danske stat stadig ansvaret. Det gælder [[udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik]], [[politi]], [[retsvæsen]] og [[kriminalforsorg]], [[arbejdsmiljø]] og dele [[veterinærvæsnet]], lige som en række danske institutioner udfører fastlagte opgaver i det grønlanske samfund. Det gælder f.eks. [[Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse]] (GEUS), [[Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland]] (KVUG), [[Statens Luftfarsvæsen]], [[Søfartsstyrelsen]] og [[Danmarks Meteorologiske Institut]] (DMI).
===Grønlands råstoffer===
Til trods for hjemmestyre er forvaltningen af råstofaktiviteterne i
Under forhandlingerne om grønlandsk hjemmestyre var spørgsmålet om rettighederne til den grønlandske undergrund - og dermed råstofferne i Grønland - et centralt og vanskeligt forhandlingspunkt. Ønsket om en egentlig overdragelse af rettighederne til råstofferne i Grønlands undergrund fra staten til den fastboende [[befolkning]] i Grønland blev fremført med betydelig styrke af de grønlandske forhandlere, men afstanden på dette punkt var så stor, at det eneste mulige resultat viste sig at være det kompromis, der blev resultatet, nemlig at "den fastboende befolkning i Grønland har grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer". Derfor blev det fastsat ved lov, at "forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse" af de ikke-levende ressourcer finder sted i henhold til aftale mellem
For at sikre den politiske ligestilling mellem Grønland og Danmark på råstofområdet blev der etableret fælles beslutningskompetence, så der ikke kunne træffes væsentlige beslutninger på området, uden at der var enighed mellem den danske regering og Landsstyret. I praksis opnås dette ved at begge parter kan nedlægge [[veto]], hvis der udstedes en tilladelse til efterforskning eller udnyttelse. Til dette formål oprettedes [[Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland]], der er et dansk-grønlandsk politisk forum, hvor centrale spørgsmål vedr. råstofområdet drøftes. Fællesrådets opgave er at følge udviklingen på råstofområdet samt at afgive indstilling til den danske regering og Landsstyret i forbindelse med udstedelse af tilladelser på råstofområdet.
Forvaltningen af råstofaktiviteterne i Grønland har siden 1. juli 1998 været udøvet af [[Råstofdirektoratet]] i Nuuk, der er sekretariat for Fællesrådet, i et tæt samarbejde med bl.a. [[Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse]] (GEUS), [[Energistyrelsen]] og [[Danmarks Miljøundersøgelser]] (DMU).
▲Hovedstaden er [[Nuuk]] (''Godthåb'').
==Historie==
* 10.000 - 8000 f.Kr. ophørte
* 1400 f. Kr til 700 f.Kr. indvandrede et stenalderfolk fra Sarqaq-kulturen, der bosatte sig i området fra [[Upernavik]] til [[Godthåb]]. De fremstillede deres redskaber af de grønlandske stenarter og levede af jagt og fiskeri. De første eskimoer
* 500 f.Kr. indvandrede Dorset-folket fra nord til de samme områder. Dorsetfolket eller Tunitfolket var et fredeligt og fysisk stærkt folk. De brugte store sten som en slags vejmærker, fremstillede figurer i sten, og brugte nåle lavet af hvalrostænder. Stadig benyttedes hunde kun til jagt.
* [[875]] opdagede vikingen Gunnbjørn øen og kaldte den Gunnbjørnland. Da vikingerne i slutningen af 900-tallet kom til Vestkysten, traf de ingen mennesker. Til gengæld fandt de hustomter, rester af fartøjer og redskaber. Medens nordboere slog sig ned i den sydlige del af Grønland, indvandrede Inuitfolket fra [[Canada]]. Fra dem stammer nutidens grønlændere. De havde med deres kajakker, konebåde og hundeslæder en højtudviklet fangerkultur, med hval og sælfangst som de vigtigste fødekilder. Efterhånden som de vandrede mod syd, kom de i kontakt med nordboerne.
| |||