Patologi: Forskelle mellem versioner

Sygdomme har altid været en del af menneskets liv, og detvi har derfor langt tilbage i historien beskæftiget sigos med kroppen og dens sygdomme. Fra [[arkæologi]]ske fund ved vi, at det i høj grad var de samme sygdomme, som plagede menneskene for 5000 år siden, som det er i dag.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Dog har fordelingen ændret sig, fordi vi i dag både bliver ældre og har mulighed for at behandle mange infektionssygdomme.

Selv om sygdommene er de samme, har forklaringerne på dem ændret sig markant igennem tiden. De tidligste skriftlige forklaringer, er flere tusind år gamle. De forklarer sygdomme med at patienten er besat af [[dæmon]]er eller [[ånd]]er.

Den egentlige patologi kan spores tilbage til ca. 3-400 år f.Kr., hvor der både i [[Grækenland]] og [[Egypten]] blev lavet undersøgelser af døde og syge. Det første anatomiske institut blev grundlagt i [[Alexandria]] i denne periode, sammen med flere andre vigtige fakulteter og et [[bibliotek]], hvor egypterne forsøgte at samle al videnskabelig viden i verden. På dettedet anatomiske institut tillod kongen [[dissektion]]er. Det gav mulighed for at undersøge kroppens indre og beskrive [[organ]]erne. Muligvis var der også lavet vivisektioner på [[kriminel]]le: de blev skåret op, mens de stadig var i live, så kroppens funktioner kunne undersøges.

Egypterne fik lavet meget omfattende værker med beskrivelser af kroppen. De originale værker er gået tabt, men mange af dem blev oversat af [[araber|arabiske]] læger, som tog dem med til bl.a. [[Persien]], Spanien og Grækenland, hvor traditionerne blev ført videre. Udbredelsen af den nye viden nåede først resten af [[Europa]] i det [[11. århundrede]], men blev i høj grad undertrykt af den [[katolicisme|katolske kirke]].

Studierne af anatomi og patologi blomstrede igen op i [[renæssancen]], hvor [[universitet]]erne i Europa igen fik mulighed for at lave dissektioner. Det havde været forbudt under katolicismen. En milepæl var udgivelsen af ''De [[humani corporis fabrica]]'' fra [[1543]] ([[Andreas Vesalius]]) med yderst detaljerede beskrivelser af menneskekroppen. Også videnskabsmænd som Harley ([[1578]]-[[1657]]) og [[Descartes]] ([[1596]]-[[1650]]) bidrog med vigtige værker.

Sideløbende med, at anatomien blev beskrevet, begyndte flere videnskabsmænd at beskæftige sig med afvigelserne fra det normale, som netop er grundlaget for patologien. Hovedværket fra denne tid var [[Giovanni Battista Morgagnis]] ([[1628]]-[[1771]]) bog ''De sedibus et causis morborum per anatomen indagatis'', som beskriver de anatomiske forandringer og kliniske symptomer ved sygdomme som [[åreforkalkning]], [[levercirrose]], [[lungebetændelse]] og forstørret [[prostata]].