Næringsrig sø: Forskelle mellem versioner

Denne naturtype findes overalt i [[kulturlandskab]]et. [[Vegetation]]en er afhængig af den forholdsvist høje koncentration af mineralsk [[gødning]], som den får tilført via dræn og overfladevand fra de dyrkede marker. Vandet vil ofte være klart i forårsmånederne, men i takt med, at [[nedbryder|nedbrydningshastigheden]] øges med den stigende temperatur, vil [[alge]]bestanden gøre vandet mere og mere uklart.

 

 

Efter størrelsen og dybdeforholdene kan man skelne mellem to undertyper:

 

De lavvandede søer kendetegnes ved, at de har en bred bræmme af sumpplanter og (efter forholdene) sumpholme. De dybe søer (den dybeste er Furesø med 36 meter) har derimod en forholdsvis smal bredzone og ofte tillige kun et smalt bælte af bredvegetation. Dog kan der forekomme steder langs sådanne dybe søer, hvor der er lavvandede vige og/eller forholdsvis fladvandet omkring øer og holme således, at det kun er mindre dele af søen, der har større dybde.

== Dannelsesforhold ==

 

 

== Plantevækst ==

Der er en række planter, som er kendetegnende for naturtypen:

 

 

== Fuglelivet ==

 

De næringsrige søer spiller i kraft af deres antal og fordeling over hele landet en stor rolle for fuglelivet. Dette vil selvsagt veksle meget fra sø til sø, men følgende arter er karakteristiske:

 

== Fredningsmæssig betydning ==

== Litteratur ==

 

 

== Eksterne henvisninger ==

 

 

{{Navboks Skabelon:Naturtyper i Danmark|state=collapsed}}