Andreas Rosenpalm: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 5:
 
== I Den store nordiske krig ==
Under denne krig viste Rosenpalm sig som en flink skibschef, var derfor yndet af [[Ulrik Christian Gyldenløve]] og blev meget benyttet; han var deltager i [[Slaget i Køge Bugt|slaget]] i [[Køge Bugt]] [[1710]] og i Gyldenløves kamp under [[Rygen]] [[1712]] mod [[Hans Wachtmeister af Johannishus|Hans Wachtmeister]]. [[1713]]-[[1716|16]] var han, med en kort afbrydelse, som næstkommanderende i [[Christen Thomesen Sehested (viceadmiralsøofficer)|Christen Thomesen Sehesteds]] eskadre ved [[Stralsund]] og gjorde ligeledes her god fyldest under ret vanskelige forhold. [[1717]] var han først ved hovedflåden i [[Østersøen]], hvor den – forenet med en engelsk eskadre – dog intet udrettede; men allerede i juli forlod han denne post for at overtage kommandoen over eskadren i [[Norge]] og [[Kattegat]], efter at [[Peter Wessel Tordenskiold|Tordenskiold]] – som en følge af sit overilede og mislykkede angreb på [[Gøteborg]] ([[Ny Elfsborg]]) og [[Strømstad]] – var bleven afsat og hjemkaldt.
 
I en vis forstand betegner dette år (1717) et vendepunkt i Rosenpalms liv, idet man herefter får et andet og mere ufordelagtigt billede af ham end under hans tidligere virksomhed. I Søetaten herskede netop på den tid en dårlig tone, klikevæsen og personlige interessespørgsmål florerede, og det er da mere end sandsynligt, at Rosenpalm også – alt efter som han steg højere på embedsstigen – er blevet draget dybere ind i dette uvæsen, så meget mere som han vides at have været ærgerrig; blandt egenskaber, der ligeledes i årenes løb udviklede sig stærkt hos ham, kunne også nævnes magelighed og tilbøjelighed til vellevned. Rosenpalms ærgerrighed satte sig [[1732]] et tydeligt spor, i det han dette år fik [[Ulrik Kaas]] intrigeret ud af Marinen, fordi han – ikke med urette – i denne dygtige officer vejrede en farlig medbejler.