Olaf Schmidth: Forskelle mellem versioner

 

Schmidths forældre var lærer ved Borgerskolen Marius Schmidth og Juliane Louise Petersen.

 

Han blev tegner ved Søminekorpset [[1878]], konduktør ved Orlogsværftets Bygningstjeneste fra [[1. november]] [[1879]] og endelig bygningsinspektør sammesteds og ved [[Nyboder]] [[1899]]-[[1921]]. Han var desuden korrespon­dent til Société francaise des habitations à bon marché samt medlem af det permanente internationale udvalg for bolighygiejne.

 

På en tid, hvor det at forme arbejderboliger arkitektonisk betragtedes som "et kildent Punkt" ([[Caspar Leuning Borch]] i ''[[Architekten]]'', 1903-04, 80), blev Olaf Schmidth den første, der tog denne opgave konsekvent op herhjemme, deltog i internationale kongresser, holdt foredrag og skrev artikler i tidsskrifter (bl.a. Den tekniske Forenings Tidsskrift, XIV, 1890-91, 1891, 83-94). Sammen med [[Gotfred Tvede]] byggede han Frederiksberg Gasværksarbejderes Byggeforenings huse (kendt som [[Den hvide by på Frederiksberg]]) ved Peter Bangsvej 27-45, Jyllandsvej 23-25, 24-38, Kronprinsensvej 53-61, 48-54, Folkets Alle 1-43, 2-42, Frihedsvej 1-7, 2-4, Lighedsvej 1-13, 2-8 og Broderskabsvej 1-31, 2-18 (1900). Det arkitektoniske præg er her opnået ved at bygge alle husene som dobbelthuse for at give dem en vis fylde, desuden er de anvendte motiver, fx frontonerne, præget af tidens [[palæstil]]. Mindre heldigt er det derimod, at husenes ydre i nogen grad maskerer, at det drejer sig om dobbelthuse. Som "bygmester", senere bygningsinspektør ved [[Orlogsværftet]]s Bygningsvæsen var Schmidth den egentlige leder af denne institutions arbejde fra 1878 og en 30-40 år fremefter.