Rodfordærver: Forskelle mellem versioner

| navn = Broget LæderporesvampRodfordærver

| synonymssynonymer =

'''Rodfordærver (''Heterobasidion annosum'')''' betragtes som den økonomisk set mest alvorlige skadegører på den [[nordlige halvkugle]]. Rodfordærver er en af de mest ødelæggende svampe på [[nåletræer]]ne.<ref name=adomasmv395_409>A. Adomas, F.O. Asiebu og J. Stenlid: ''Conifer root and butt rot caused by 'Heterobasidion annosum' i ''Molecular Plant Pathology'', 2005, nr. 6, side 395-409</ref> Svampen har haft mange navne, men den blev først beskrevet videnskabeligt af [[Elias Magnus Fries|Fries]] i 1821 under navnet ''Polyporus annosum''. I 1874 opdagede [[Robert Hartig|Hartig]], at svampen var årsag til råd i træernes rødder, og [[Hermann Kartsten|Karsten]] gav den navnet ''Fomes annosus''. Dens nuværende, videnskabelige navn, ''Heterobasion annosum'', fik den af [[Oscar Brefeld|Brefeld]] i 1888.

Svampens frugtlegemer er dens formeringsdel, og de har hvide rande og mørkebrun overflade. [[Mycelium|Myceliet]] danner organismens vegetative del, dens ”krop”, som svarer til rod, stængel og blade hos planterne. Frugtlegemerne kan blive 40 cm i diameter og 3,5 cm tykke.<refnameref name=adomasmv395_409 /> Undersiden af frugtlegemet består af tætsiddende, små porer, som er 5 mm i diameter og 26 mm dybe. Her dannes både basidiesporer og konidiesporer, men af dem er basidiesporerne de mest aggressive for træerne. Sporerne etablerer angreb i sår på rødder og stammer, og man anser insektangreb på rødderne for at være én af hovedårsagerne til svampens effektive spredning.<ref name=adomasmv395_409 /><ref>Paul D. Manion: ''Tree disease concepts '', 1990, ISBN 0-13-929423-6</ref>

Teoretisk set kan enhver rod angribes når som helst i dens livsforløb. Derfor er der tre forskellige metoder til sikring af træerne: Dyrkningsmæssige tiltag, kemisk og biologisk bekæmpelse. Det dyrkningsmæssige består i at plante arter med ringe modtagelighed for svampens angreb. Det kan dæmpe angrebene via rødder, og det kan på længere sigt helt rense et område for smittekim. Desuden vil en vel tilrettelagt blandingskultur give bedre udbytte og forebygge angreb. De kemiske bekæmpelsesmetoder omfatter forebyggende smøring af friske stubbe (”stød”). Ved at påføre [[stødnitrit]] omdanner veddets eget enzym, [[urease]] stoffet til [[ammoniak]], der fremkalder [[base (kemi)|basiske]] forhold, som svampens mycelium ikke kan overleve. Biologisk bekæmpelse er et alternativ til kemisk bekæmpelse, og man bruger for tiden et antal konkurrerende arter. Man har afprøvet mulighederne for at f.eks. ''[[Trichoderma viride]]'', [[Kæmpe-Barksvamp]] (''Phlebiopsis gigantea''), ''[[Bjerkandera adusta]]'' og ''[[Fomitopsis pinicola]]'' kunne optræde som konkurrenter og modspilleretilmodspillere til Rodfordærver. Kun ''Trichoderma viride'' og ''Phlebiopsis gigantea'' synes dog at vise gode resultater i retning af at fordrive Rodfordærver.<ref name=adomasmv395_409 />