Galilei-transformation: Forskelle mellem versioner

Galilei-transformationerne beskriver tilfælde, hvor den samme begivenhed måles ud fra to forskellige observatør. Til hver observatør er der knyttet et koordinatsystem i tre dimensioner, dvs. med en x-, en y- og en z-akse, hvor ingen af akserne buer, og rummet således ikke krummer. Matematisk forklaret opfylder koordinatsystemerne [[den pythagoræiske læresætning]]. Et sådant koordinatsystem kaldes et [[referencesystem]]. For at Galilei-transformationerne fungerer, skal det yderligere gælde, at referencesystemerne, eller observatørerne, bevæger sig med en konstant hastighed i forhold til hinanden, hvilket gør systemerne til [[inertialsystem]]er pr. definition.<ref name="Dam">Dam, Mogens. "Fra det Newtonske til det specielle relativitetsprincip", ''[http://www.nbi.dk/~dam/fys1-07/sr14.pdf Introduktion til den specielle relativitetsteori]'' (7. udgave), Niel Bohr Instituttet 2007, København, s. 2-5. Hentet d. 16. januar 2013.</ref>

hvor mærket markerer, at det er værdien i ''S'''-systemet, og ''t'' er symbol for tiden. For ''x''<nowiki>'</nowiki>-værdien vil denne også være lig ''x'' i begyndelsen, men pga. hastigheden ''v'' vil der være en difference af størrelsen hastigheden gange tiden ''vt''. Trækker man ''vt'' fra ''x''-værdien, får man dermed ''x''<nowiki>'</nowiki>:<ref name="Dam"/>

Så antages det, at massen er absolut, må kræfterne i de to inertialsystemer også være de samme. hvilket vil sige, at man ikke oplever kræfter anderledes, hvis man bevæger sig med en anden konstant hastighed. Dette kaldes for det [[Newtonske relativitetsprincip]].<ref name="Dam"/>