Disputats: Forskelle mellem versioner

Doktorer fra [[Det Juridiske Fakultet (Københavns Universitet)|Det Juridiske Fakultet]] var ret sjældne før [[1736]], hvorfor det kan være lidt svært at slutte sig til, om det normale var, at doktoranden forfattede disputatsen. I tiden efter reformationen blev [[Robert Gildsheim]] doktor i [[1544]] uden afhandling, og den næste, [[Charisius]], blev i [[1603]] doktor ved at respondere ved ''Theophili theses de tutela'', der som navnet antyder var skrevet af [[professor]] [[Nicolaus Theophilus]]. De tre næste var alle professorer, før de blev doktorer, så måske var det derfor, at de selv forfattede den disputats, de forsvarede. Det drejede sig om [[Claus Plum]] i [[1621]], [[Peder Lauridsen Scavenius]] i [[1657]] og [[Cosmus Bornemann]] i [[1668]]. Fra og med reformationsfesten i 1736 blev doktorpromotioner mere almindelige ved Det Juridiske Fakultatet, og disputatserne blev nu som regel forfattet af doktoranden. I [[1750]] disputerede [[J.F. Bruns]] dog over en disputats skrevet af [[P. Kofod Ancher]].

 

 

Doktorgraden ved Det Filosofiske Fakultet kom først til i [[1824]] og magistergraden fungerede indtil da som den højeste grad. Også her forsvaredes normalt ''theses'' skrevet af promotor, men da man i [[1775]] indførte en magistergrad i [[filologi]], som gav adgang til skoleembeder, skete der visse ændringer. Magistergraden i filosofi blev næppe uddelt ved disputation før magistergraden i filologi forsvandt i [[1788]]. Og ved den nye magistergrad skulle kandidaten – efter bestået ''examen philologicum'' med godt resultat – i dekanens hus forfatte en afhandling om emne givet af dekanen med et godt latinsk [[leksikon]] som eneste tilladte hjælpemiddel. Denne afhandling har i sagens natur næppe haft den store lighed med en disputats, men man kunne få dispensation fra ''examen philologicum'' mod at man lod afhandlingen trykke og forsvarede den offentligt som en disputats. Det valgte bl.a. [[Rasmus Nyerup]] i [[1784]].