Versionen fra 27. jan. 2012, 16:26 redigér ZéroBot (diskussion \| bidrag) 74.014 edits m r2.7.1) (Robot tilføjer pl:Adolf IV (hrabia Holsztynu) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. jan. 2013, 20:39 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m stilret Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Adolf 4. af Holsten''', søn af [[Adolf 3. af Holsten]], havde længe kun ringe udsigt til at generhverve sin faders besiddelser, som [[Valdemar Sejr]] havde vundet og fået kejser Frederik 2.s brev på, men kong Valdemars tilfangetagelse på [[Lyø]] forandrede alle forhold, og Adolf vendte tilbage til det fædrene grevskab. Kong Valdemars [[slaget ved Bornhøved\|nederlag ved Bornhøved]] sikrede ham besiddelsen af det. I 1229 sluttede han endog et venskabsforbund med den danske konge, og 1234 gjorde begge i forening et tog mod [[Lübeck]]. I 1237 giftede han sin datter med Valdemars søn [[Abel]]. ~~'''Adolf IV''', var en [[greve (rang)\|greve]] af [[Holsten]], greve af Stormarn og herre af Schauenburg ved Weser (sörlige Niedersachsen), søn af [[Adolf 3. af Holsten\|Adolf III]].~~ ~~Året~~I [[1238]] efter gjorde Adolf et [[korstog]] til [[~~Lifland~~Livland]], og dette blev indledningen til, at han helt helligede sig ~~til~~ religionen. Han overgav ~~[[formynder]]skabet~~formynderskabet over sine sønner til Abel og indtrådte [[1239]] selv i ''[[Maria Magdalene ~~klostret''~~-klosteret]] i [[~~Hamburg~~Hamborg]], som han havde stiftet til minde om Bornhøvedsejren. Senere drog han som [[pilgrim]] til Rom og blev til sidst endog præsteviet. ▼ Adolf havde længe kun ringe udsigt til at generhverve faderens land, som [[Valdemar Sejr]] havde vundet og fået [[Frederik 2. (Tysk-romerske rige)\|kejser Frederik II]]'s brev på; men Valdemars tilfangetagelse på [[Lyø]] forandrede alle forhold, og Adolf vendte tilbage til det fædrene grevskab. Højagtet af alle tilbragte han sine sidste leveår i [[Marieklosteret i Kiel]], hvor han døde 1261. Valdemars nederlag ved [[Bornhøved]] sikrede ham besiddelsen af det; [[1229]] sluttede han endog et venskabsforbund med den danske konge, og [[1234]] gjorde begge i forening et tog mod [[Lübeck]]; [[1237]] giftede han sin datter med Valdemars søn [[Abel af Danmark\|Abel]]. == Eksterne henvisninger == ▲Året efter gjorde Adolf et [[korstog]] til [[Lifland]], og dette blev indledningen til, at han helt helligede sig til religionen. Han overgav [[formynder]]skabet over sine sønner til Abel og indtrådte [[1239]] selv i ''Maria Magdalene klostret'' i [[Hamburg]]. [http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0205.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind I (1915), s. 189; opslag: Adolf, grever af Holsten] Dette havde han stiftet til minde om Bornhøvedsejren; senere drog han som [[pilgrim]] til [[Rom]] og blev til sidst endog [[præst]]eviet. Højagtet af alle tilbragte han sine sidste leveår i ''Marieklostret'' i [[Kiel]], hvor han døde [[1261]]. [[Kategori:Grever af Holsten]] ~~{{salmonsens}}~~ {{FD\|1205\|1261}}

Adolf 4. af Holsten: Forskelle mellem versioner