Grevskabet Holsten: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m →‎Dansk overherredømme: rettet intern henvisning
link
Linje 1:
'''Grevskabet Holsten''' (af [[latin]] ''holcetae'', afledt af det germanske ord ''holtsete'' (= ”skovsæde”, dvs. ”skovbeboer”)), var oprindelig en del af det [[sakser|saksiske]] stammehertugdømme. I sen jernalder og tidlig middelalder indvandrede flere [[vestslavisk (sprog)|vestslaviske]] folk (''vender'') til den sydøstlige del af området, som derfor gled den saksiske hertug af hænde.
 
[[Holsten]], i [[middelalderen]] jævnlig kaldet [[Nordalbingien]], optræder første gang i historien efter at være blevet erobret af [[Karl den Store]], der undertvang den oprindelige germanske befolkning af sachsere og anlagde borgen Esseweldoburg ([[Itzehoe]]). I den østlige del skal han have bosat wagrerne, en slavisk stamme, efter hvem landet mellem Kiel- og Neustadt-bugten fik navnet [[Wagrien]]. Allerede under Karl den Store dannede Ejderen og åen Levensau[[Levenså]] nord for Kiel grænsen mellem Holsten og den sydligste del af Jylland, det senere hertugdømme Slesvig. Det østlige mose- og skovområde mellem [[Slien]], Ejderen og Elben var et grænselandskab, en »mark«, der som en smal bræmme skød ned igennem landet overfor de slaviske områder, Wagrien.
 
Den saksiske del af Holsten, der i den ældre middelalder bestod af tre områder eller [[grevskab]]er: [[Ditmarsken]] mod vest, det egentlige Holsten midt i landet og op til [[Ejderen]] samt [[Stormarn]] mod syd. Ret tidligt samledes dog de tre grevskaber på de sachsiske hertugers hænder, og disse udnævnte vicegrever som vasaller, men til helt ned i 14. århundrede beholdt hvert landskab dog sin »overbode«, en slags folkevalgt tingformand, der næst efter greven var landets fornemste mand, og hvis embede synes at have været knyttet til enkelte mægtige slægter.