Italiensk Østafrika: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m →‎Forhistorie: rettet intern henvisning
Linje 51:
 
== Historie ==
Føderationen blev dannet i 1936 mens Italiens fascistiske diktator [[Benito Mussolini]] regerede i Italien, da [[Haile Selassie]]'s Etiopien led nederlag i den [[Andenden anden italiensk-abessinske krig]].
 
Styret i italiensk Østafrika (Etiopien, Eritrea og Italiensk Somaliland) var hårdt for de indfødte folk, især for etioperne, da det fascistiske styre prøvede på at ødelægge deres kultur. I februar 1937 efter et mordforsøg på vicekongen [[Rodolfo Graziani]], beordrede Graziani italienske soldater til at gennemføre et raid mod det berømte etiopiske kloster [[Debre Libanos]], hvor attentatmændene kortvarigt havde søgt tilflugt, og lod munke og nonner i klosteret henrette.<ref name="cann5">Cannistraro, p. 5</ref> Senere plyndrede italienske soldater indfødte bebyggelser i [[Addis Ababa]], hvilket resulterede i at hundreder af etiopere blev dræbt og deres hjem brændt ned.<ref name="cann5"/><ref>Sarti, p. 191</ref>
Linje 69:
Den [[27. marts]] [[1941]] blev fæstningen [[Keren]] erobret af britiske tropper efter et ihærdigt forsvar under general [[Orlando Lorenzini]]. Efter at [[Massaua]] havde overgivet sig den [[8. april]] var Eritrea tabt for Italien. Krigen var tabt i maj 1941, da den sidste stilling i [[Amba Alagi]] under [[vicekonge]] [[Amedeo, 3rd Duke of Savoia|Amedeo di Savoia]], [[Hertug af Aosta]] overgav sig med ære, overfor en overvældende allieret styrke. Den [[28. november]] samme år overgav general [[Guglielmo Nasi]] sig med de sidste italienske besættelsesstyrker i [[Gondar]].
 
Mange italienere udkæmpede en guerillakrig i Østafrika efter Gondars overgivelse af de sidste regulære italienske styrker i november 1941. Fra november 1941 til september 1943 var der en italiensk guerillastyrke på 7.000 mand, som ikke havde accepteret overgivelsen til de allierede. De ventede på en mulig ankomst af den italiensk-tyske hær under Rommel fra Ægypten og Middelhavet, men efter [[Andet slag om el-Alamein|slaget ved el-Alamein]] svandt denne modstand langsomt bort.
 
== Noter ==