Nationalpark Schleswig-Holsteinisches Wattenmeer: Forskelle mellem versioner

'''Nationalpark Schleswig-Holsteinisches Wattenmeer''' (tysk) eller '''Nationalpark Slesvig-Holstensk Vadehav''' (dansk) er den største [[nationalpark]] i [[Centraleuropa]]. Parken omfatter store dele af [[vadehavet]] foran den [[Nordfrisland|nordfrisiske]] og [[Ditmarsken (kreds)|ditmarske]] vestkyst.

[[Vadehavet]] er udover [[Alperne]] det største sammenhængende [[Økosystem|økologiskøkologiske system]] i Europa.

Nationalparken blev oprettet i oktober [[1985]] på samme tid medsom oprettelser af tilsvarende nationalparker i [[Hamborg]] og [[Nedersaksen]]. Parken baserer sig på en separat nationalparklov, som definerer blandt andet parkens afgrænsning, formål og beskyttelseszoner. Planer om at frede området fandtes allerede i 1960erne[[1960'erne]].

Siden 1990 er området anerkendt som international [[biosfærereservat]]. Siden juni 2009 er det slesvig-holstenske vadehav med på [[UNESCO's Verdensarvsliste|UNESCO's liste over verdens naturarv]]. Vadehavet er dendet første tyske naturlandskab, som er udnævnt til verdens naturarv.

Nationalparkens areal strækker sig fra den dansk-tyske grænse i nord til [[Elben]]s udløb i syd. I det nordfrisiske afsnit er nationalparken op til 40 kilomter bred. Parken har et samlet areal på 4410 km². Parken er dermed med stor afstand den største nationalpark i Tyskland. Cirka 68 % af parkens samlede areal står permanent under vand. Cirka 30 % falderer periodisk tør. Størstedelen ejes af staten.

Nationalparken er inddelt i to beskyttelseszoner. Den første zone danner parkens kerneområde. DenDenne cirka 162.000 ha store zone omfatter cirka en tredjedel af hele arealet og består af blandt andet [[Slik (geologi)|slik]]- og sand-vader, saltenge og permanent under vand liggende områder. Dertil kommer [[Sæl|sælbanker]] og vadefuglenes[[vadefugle]]nes rugekolonier. Den første zone er i princippet lukket område, men der findes undtagelser for fiskere og guidede [[Vadevandring|vadevandringer]]. Kun et cirka 12.500 ha stor område syd for [[Hindenburgdæmningen]] er komplet lukket (zonen med nul udnyttelse).

Den anden zone danner en bufferzone omkring kerneområdet. Her er [[Bæredygtighed|bæredygtig drift]] tilladt. Det betyder, at reje- og muslingefiskeri, jagt og drift af [[vindmølle]]r er tilladt de steder, hvor det belaster naturen minimalt. Af menneskelige aktiviteter kan derudover nævnes kystsikring, skibstrafik, flytrafik, militære øvelsesområder, olieboretårne og opsugning af sten og ral. Den anden zone omfatter også halligerne [[Sønderog]] og [[Sydfald]] samt øen Trischen i Ditmarsken med få permanente beboere. I den anden zone befinder sig også et cirka 124.000 ha stor beskyttelsesområde for [[Marsvin (hval)|marsvine]]. Derudover er der temporære beskyttelseszoner for sæler og fuglerfugle i den periode, hvor de har unger.

[[Dige]]r, udmiddelbart [[Forland|digeforland]] og badestrande er for den største del ikke del af nationalparken. Også de større nordfrisiske øer som [[Sild (ø)|Sild]], [[Amrum]] og [[Før]] indgår ikke i nationalparken, men er omsluttet af dem.

Af dyrarterdyrearter kan blandt andet nævnes [[Marsvin (hval)|marsvine]], [[Gråsæl|grå]] og [[Spættet sæl|spættede sæler]] og forskellige fiskearter. I 2006 talte nationalparkforvaltningen 6.044 græsælergråsæler i nationalparkens område. Af plantearter kan nævnes tætblomstret [[hindebæger]], kveller, slikgræs og portulak. Af fuglene kan nævnes [[Gravand|gravænder]], [[hvidklire]]r, [[storspove]]r, [[hættemåge]]r, [[strandskade]]r, [[klyde]]r og [[knortegås]]. Tidevandsforskellen i nationalparken ligger mellem 1,5 og 3,7 meter.