Versionen fra 24. okt. 2012, 11:28 redigér EmausBot (diskussion \| bidrag) Botter 181.035 edits m r2.7.2+) (Robot tilføjer be:Дрожджы ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. feb. 2013, 15:12 redigér fjern redigering Capsaicin (diskussion \| bidrag) Patruljanter 1.002 edits Indsat taxoboks og forbedret tekst. Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Taxobox2 \| navn = ''Gærsvampe'' \| farve = lightblue \| billede = S_cerevisiae_under_DIC_microscopy.jpg \| billedbredde = 250px \| billedtekst = '''''Saccharomyces cerevisiae'''''. \| domæne = [[Eukaryota]] \| rige = [[Fungi]] \| underinddeling_rang = Rækker og underrækker \| underinddeling = ''[[Sæksvampe\|Ascomycota (sæksvampe)]]''<br /> * [[Saccharomycotina]] * [[Taphrinomycotina]] ''[[Basidiesvampe\|Basidiomycota (basidiesvampe)]]'' [[Agaricomycotina]] [[Pucciniomycotina]] }} [[Fil:C albicans en.jpg\|thumb\|250px\|Gærarten ''Candida albicans'']] [[Fil:Compressed fresh yeast - 1.jpg\|thumb\|250px\|En pakke gær til bagning]] '''Gærsvampe''' er [[eukaryoter\|eukaryote]] [[mikroorganisme]]r klassificeret i [[rige (biologi)\|riget]] [[svampe\|Fungi]] med omkring 1.500 beskrevne [[art (biologi)\|arter]]. Gærsvampe tilhører ikke en ~~orden~~enkelt aftaksonomisk enhed, men er placeret i to [[~~sæksporesvampe~~række (biologi)\|rækker]]: ~~der~~[[sæksvampe\|Ascomycota]] ~~hedder~~og ~~'''Endomycetales'''~~[[basidiesvampe\|basidiomycota]]. De er encellede og formerer sig oftest ved [[Svampe\|knopskydning]]. Gærsvampe har en størrelsesorden på 5-10 μm og findes overalt i naturen, men specielt i tilknytning til søde frugter, [[Nektar (planter)\|nektar]] m.m. Gærsvampe kan normalt leve både [[anaerob]]t og [[aerob]]t. Ved mangel på [[ilt]] kan nogle gærsvampearter producere energi ved ''gæring'' ([[alkoholfermentering]]), hvor gærsvampene nedbryder [[sukker]] til [[kuldioxid]], [[ATP (kemi)\|ATP]] (energi) og [[ethanol]] (alkohol). Line 9 ⟶ 27: Ved [[øl]]brygning og [[vin]]fremstilling udnyttes ethanolen, og ved bagning udnyttes kuldioxiden til hæving, mens alkoholen fordamper. En gærcelle kan på en time omdanne en mængde glukose svarende til sin egen vægt. Den ølgær, bagegær og anden kulturgær der anvendes henføres oftest til arten ''[[Saccharomyces cerevisiae]]'' og beslægtede arter. Danskeren [[Emil Christian Hansen]] fra [[Carlsberg Laboratorium]] udviklede i [[1883]] en metode til rendyrkning af gær, hvilket var et enormt fremskridt ~~for~~indenfor bl.a. ølbrygning. Den første nedskrevne beretning om brygning er 6000 år gammel, og gær i bagning blev, så vidt vides, anvendt første gang i Ægypten for 5000 år siden. Line 18 ⟶ 36: Selv blandt de højere udviklede svampe kan man fremkalde [[gærfase]] (gæragtig formering) i et miljø som er iltfattigt, men [[kuldioxid\|CO<sub>2</sub>-rigt]]. Meget tyder derfor på, at gærfasen er en overlevelsesstrategi, som svampene griber til under [[stress]]. En anden bioteknologisk anvendelse af gærsvampe, er til fremstilling af [[lægemiddel\|medicin]]. Novo Nordisk anvender [[Gensplejsning\|gensplejset]] gær til at fremstille [[hormon]]et [[insulin]]. Gær, især ''[[Saccharomyces cerevisiae]]'', har i mange år været brugt som biologisk modelorganisme for eukaryote organismer. ''S. cerevisiae'' var den første eukaryote organisme hvis [[genom]] blev ~~helt~~fuldstændig sekventeret. ==Patogene gærsvampe== ~~Gærsvampe kan forårsage [[Gærsvampesygdomme\|sygdomme]] hos mennesker og dyr.~~ Visse gærsvampe er opportunistiske patogener og kan således fremkalde sygdom hos mennesker med kompromitteret [[immunsystem]]. Eksempelvis fører infektion med visse arter i [[slægt (biologi)\|slægten]] ''[[Cryptococcus]]'' til sygdommen [[cryptokokkose]], mens infektion med visse arter i [[slægt (biologi)\|slægten]] ''[[Candida]]'' medfører sygdommen [[candidiasis]]. Den mest velkendte art i ''Candida'' slægten der forårsager sygdom hos mennesker er ''[[Candida albicans]]''. == Litteratur == * Jens H. Petersen: ''Svamperiget'', ISBN 87-7288-659-5. * http://www-micro.msb.le.ac.uk/video/Scerevisiae.html ~~{{Udentaxo}}~~ {{Commonskat\|Yeast}}

Gærsvamp: Forskelle mellem versioner