Forskel mellem versioner af "Fylogenetisk systematik"

m
småting
(Jeg kan ikke finde Thomas Cavalier-Smiths domæner, er det Carl Woeses?)
m (småting)
* En '''polyfyletisk''' gruppe har flere stamformer og indeholder ikke alle efterkommerne. Et eksempel er dyr med vinger: flagermus, fugle, flyveøgler og insekter har vinger men vil tilsammen udgøre en polyfyletisk gruppe. Praktisk betydning er at vinger er udviklet flere gange ([[konvergent udvikling]]).
 
Eksempler på disse grupper i form af [[kladogram]]mer:
;[[Kladogram]]mer:
<gallery>
Image:Monophyletic.png|En monofyletisk gruppe
</gallery>
== Ændringer i klassifikationen ==
Der arbejdes indenfor taksonomien på at reducere antallet af para- og polyfyletiske grupper, således at der bliver bedre overensstemmelse mellem den traditionelle taksonomiske klassifikation og den fylogenetiske. Dette betyder at tilhørsforhold til slægter, familier og ordner m.v. undertiden ændres, f.eks. var slægten [[Vintergrøn]] tidligere placeret i en egen familie, [[Vintergrøn-familien]], men derved blev [[Lyng-familien]] parafyletisk og slægten Vintergrøn henregnes derfor nu til [[Lyng-familien]]. Dette kan virke forvirrende, men er i og for sig ukompliceret - ny viden som følge af f.eks. genetiske analyser giver anledning til ændringer af systemet, ligesom man tidligere kunnetkunne have placeret [[hajer]] og [[hvaler]] i samme gruppe, men senere måtte erkende, at de ikke var helt så nært beslægtede. På samme måde henregnedes [[Svampe]] tidligere til [[Planteriget]], men nyere forskning viser, at Planteriget derved blev en polyfyletisk gruppe og svampe henregnes derfor i dag til et eget svamperige.
 
For de taksonomiske grupper højere oppe i systemet er det imidlertid mere kompliceret. Her har man endnu ikke fuldt overblik da der kun foreligger genetiske analyser for en begrænset mængde arter ligesom alle relationer mellem forskellige grupper endnu ikke er fuldt kortlagt. F.eks. er der enighed blandt de fleste forskere om, at [[gulalger|gul]]-, [[brunalger|brun]]- og flere andre tang-typer ikke skal medregnes til [[Planteriget]]. Derimod er der mindre enighed om hvorvidt [[Rødalger|rød]]- og [[grønalger]] skal henregnes til Planteriget eller ej.
 
Mest dynamisk forholder det sig dog med grupperingerne udenfor de tre velkendte riger; dyre-, plante- og svamperiget. Her er der mange forskellige bud på grupperinger. Der synes at være enighed om at [[Eukaryoter]]ne skal deles op i 2 grupper: [[Unikonta]] og [[Bikonta]], men så hører enigheden også op. I et forslag fra systematikeren [[Thomas Cavalier-Smith]] er alt levende f.eks. delt op i 3 [[Domæne (biologi)|domæner]] og 6 [[Rige (biologi)|riger]]<ref>Riger;De seks riger er: [[Plantae]], [[Animalia]], [[Fungi]], [[Chromista]], [[Protista]] og [[Bacteria]]</ref>.
 
== Eksternt linkNoter ==
{{Reflist}}
 
== Eksternt link ==
* [http://130.225.211.119/svampeatlas/pdf/svampelist/svampepdf/svampe50.pdf Christian Lange og Else C. Vellinga: ''Rabarber-Parasolhat holder flyttedag – molekylærgenetiske studier omkring slægten Macrolepiota''] – en artikel i ''Svampe'', 2004, 50 side 23-42. Se især advarslen på side 26 mod at stole ubetinget på fylogenetiske undersøgelser.