Fra Norges de facto indlemmelse i Danmark i [[1537]] trådte den indfødte adel helt i skyggen af den indvandrede danske, der dog aldrig knyttede sig rigtig til landet.{{Kilde mangler|Datodato=Uge 49, 2011}} Den ny norske adel opnåede vel efterhånden at udvide standens rettigheder ved skattefrihed og egen [[jurisdiktion]], især [[1646]], da stændermødernes tid også var begyndt for Norge; men dens sociale stilling var dog altid langt ringere end i Danmark. Var adelen her hen imod [[1660]] nået til at eje over 2/5 af alt gods, så ejede adelen derimod i Norge kun 1/8 deraf, og der fandtes kun omtrent 60 adelige [[hovedgård]]e. [[Enevælde|Enevoldstidens]] hof- og embedsadel fik lidet at sige i norge; der oprettedes kun to [[grevskab]]er ([[Grevskabet Jarlsberg|Jarlsberg]] og [[Grevskabet Laurvig|Laurvig]]) og ét [[baroni]] ([[Baroniet Rosendal|Rosendal]]), mens mange [[herregård]]e opløstes og blev solgt til bønderne.{{Kilde mangler|Datodato=Uge 49, 2011}}
