Idealtype: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
+ eks. på dansk sociolog
Linje 33:
[[Pierre Bourdieu]] har, med inspiration fra bl.a. Weber, udviklet et omfattende begrebsapparat, hvor bl.a. begrebet [[habitus]] indgår. Habitus er skemata for menneskelig inddeling og [[kategori]]sering verden. Habitus skabes på baggrund af erfaring og er tæt forbundet med kapitalformer, som fx [[Pierre Bourdieu|kulturel kapital]] og økonomisk kapital. Med Bourdieus habitus begreb gøres det muligt at se hvordan grupper af individer anskuer og opdeler verdenen. Der er dog ikke tale om klassetænkning i [[marxistisk]] forstand, idet klasserne ikke eksisterer udover på papiret. Der er således visse ligheder mellem Pierre Bourdieus habitus begreb og Webers idealtype idet begge begreber afdækker observeret menneskelig adfærd.
 
== EtTo danskdanske eksempeleksempler ==
[[Sociolog]]en [[Henrik Dahl (sociolog)|Henrik Dahl]] har i sine [[livsstil]]sanalyser anvendt fire idealtyper. Han inddeler dem i fire segmenter.<ref>.Hvis Din Nabo Var en Bil, Akademisk Forlag (1997).</ref> Disse benyttes af [[ACNielsen]] i deres analyser af [[livsstil]]sforskelle.<ref>AC Nielsen: Minerva Snap Shot 2005</ref>
 
Endvidere har [[sociolog]]en [[Steen Marqvard Rasmussen]] udformet idealtyper på baggrund af data fra spørgeskemaer. Eksempelvis har han ved at kombinere faktor- og clusteranalyser formuleret fem typer at menighedsrådsmedlemmer,<ref>[http://www.menighedsraad.dk/fileadmin/user_upload/Dokumenter/2012/Skriftserie_3_02-05-12_Std.pdf Meninger med menighedsråd. Hvad rådsmedlemmerne vil, synes og tror på], Landsforeningen af Menighedsråd 2012, ISBN 978-87-90645-32-8</ref> som i populariseret form blev præsenteret i [[Kristeligt Dagblad]] op til menighedsrådsvalget i 2012.<ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/485975:Liv---Sjael--Man-skal-ikke-altid-vaere-enig-i-kirken Kristeligt Dagblad] den 9. november 2012</ref>
 
At skabe idealtyper er altså en måde at undgå dels at beskæftige sig med en meget overordnet, abstrakt idé, dels at undgå udelukkende at kunne beskæftige sig med et enkelt, historisk eksempel. Ved at skabe idealtyper mente Max Weber, at man blev i stand til at systematisere og anvende viden fra et større område. For at forstå observerede handlinger skaber alle mennesker idealtyper, fx om personer ("Hun gør altid sådan noget") eller om nationaliteter ("Det er typisk tysk"). Menneskelige handlinger er komplekse, og for at kunne forstå individers og gruppers adfærd mente Max Weber, at det var nødvendigt at forsimple den fundne adfærd for derefter at kunne forstå den.