Silkeborg Bad: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Oprettelse
 
Sebastjan (diskussion | bidrag)
stavninger ; edit
Linje 1:
'''Silkeborg Bad''' var oprindeligtoprindelig et kurbadested, ved [[Arnakkekilden]], men er i dag et kunsmuseumkunstmuseum under navnet '''KunstCentret Silkeborg Bad'''.
 
==Historie==
Silkeborg Bad har levet en omtumlet tilværelse, som kursted, militært hovedkvarter, flygtnigelejrflygtningelejr og kunstmuseum i løbet af sin 120-årige historie.
 
Interessen for at åbne et kursted startede allerede i midten af [[1800-tallet]], da området omkring Arnakkekilden blev et yndet udflugtsmål for borgere i [[Silkeborg]]. Den første der prøvede at åbne en kuranstalt var Silkeborgs grundlægger [[Michael Drewsen]] i [[1872]], men da området var statenstatens og denne ikke ville overdrage området til en enekltenkelt person, opgav han foretagenetforetagendet. Efter nogle år prøvede den [[københavn]]ske læge [[Benjamin Olsen]], så samme forehavende, sammmensammen med kollegaerkolleger, men da staten stadig var tilbageholdende med at overdrage jorden tog det syv år før Silkeborg Bad kunne åbne [[1. juli]] [[1883]], under navnet ''Silkeborg Vandkuranstalt''.
I [[1918]] ændredes navnet fra ''Silkeborg Vandkuranstalt'' til ''Silkeborg Bad,'' og dette navn beholdt man indtil KunstCentret Silkeborg Bad opstod i 1992.
 
I [[1941]] begyndte den tyske værnemagt at vise interesse for flere bygninger på området. I første omgang lykkedes fordet bestyrelsen at få afværget en overtagelse under henvisning til stedets lægelige funktion. I [[1942]] var slaget tabt, og der blev lavet en aftale om at værnemagten "lejede" Silkeborg Bad fra foråret [[1943]]. Det tyske hovedkvarter blev flyttet fra [[Nyboder]] skoleSkole til Silkeborg den [[5. november]] 1943. Allerede samme dag var det nye hovedkvarter for [[von Hanneken]] fuldt funktions klartfunktionsklart. I [[januar]] [[1945]] afløstes von Hanneken af [[generaloberst]] [[George Lindemann]] som fungerede som chef for værnemagten i Danmark indtil krigsafslutningen.
 
I to perioder, i [[1980'erne]] og [[1992]], opstod der et stort behov for at skaffe plads til de mange flygtninge i Danmark, og Badets hovedbygning blev begge gange taget i brug.