Østfrisland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m →Næringsliv: sprogret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m →Historie: småret |
||
Linje 57:
== Historie ==
[[Chauker]] og [[frisere]] var to germanske stammer, som befolkede det nuværende Østfrisland. Romerriget oprettede flere lejre i området i tiden lige inden Kristi fødsel. I 400-tallet mindskedes befolkningen stærkt på grund af, at [[marsk]]landet blev oversvømmet og at også [[geest]]områderne blev ramt af voksende vandmængder. En del af befolkningen udvandrede til [[England]] som [[angelsaksere]]. I 600- og 700-tallet voksede områdets befolkning igen som følge af [[friser|frisisk]] ekspansion. Bosættelser var kun mulige på højere beliggende [[geest]]områder og på anlagte værfter (terp, warft) i [[marsk]]landet.
Østfriserne valgte i midten af 1700-tallet at stå på [[Preussen]]s side. Det skete efter Appelle-krigen mellem de østfrisiske [[stænder]] og den lokale fyrste, Georg Albrecht, da de østfrisiske byer søgte beskyttelse hos [[Preussen]]. I 1744 blev der underskrevet en traktat, der gjorde Østfrisland til en del af Preussen. ▼
I 1955 underskrev frisere fra Frisland i [[Nederland]], Østfrisland og Nordfrisland deres egen grundlov, [[Frisisk Manifest]], ved Upstalsboom uden for hovedbyen [[Aurich]].▼
Omkring år 700 skabtes det første frisiske kongedømme. I 785 erobrede [[Karl den Store]] hele Frisland efter sejren over [[Sachsen]]. Karl den Store lod nedfælde den frisiske lov og indrettede en kystbevogtning som beskyttelse mod angreb fra [[viking]]er. Ifølge overleveringen indstiftede Karl den Store den såkaldte [[frisiske frihed]]. Frem til 1300-tallet samledes hvert år repræsentanter for de syv østfrisiske områder ved ''Upstalsboom'' uden for [[Aurich]] som en del i den frisiske frihed. På den frisiske friheds tid fandtes følgende frisiske landskaber i området og dets umiddelbare nærhed:
I [[Emden]] og området ved den nederlandske grænse har der historisk været en stærk nederlandsk indflydelse, sprogligt og religiøst. Omkring Emden er [[calvinisme]] ([[Reformerte kirke]]) den dominerende kristne retning, i grevskabet Aurich [[lutheranisme]]. Dertil kom i [[mennonitter]]ne. Det calvinske kirkesprog var nederlandsk, det lutherske var tysk. Helt frem til slutningen af 1800-tallet blev der prædiket på nederlandsk i Emden.▼
*[[Rheiderland]]
*[[Overledingerland]]
*[[Saterland]]
*[[Moormerland]]
*[[Lengenerland]]
*[[Emsigerland]]
*[[Federgo]]
*[[Brookmerland|Brokmerland]]
*[[Norderland]]
*[[Aurich]]erland
*[[Harlingerland]]
*[[Wangerland]]
*[[Östringen]]
*[[Rüstringen]]
*[[Wursten]].
Omkring år 1000 begyndte friserne at anlægge diger mod havet, og større områder, som tidligere havde været [[marsk]]land og havbund kunne nu tørlægges, opdyrkes og bebygges. Områder, som allerede tidligere lå over havniveau, var i stor udstrækning dækkede af [[mose]]r. Ved anlæggelse af [[Fehn|kanalsystem]]er forvandledes regionen til et landbrugsområde.
I 1100- og 1200-tallet oprettedes henved 30 [[kloster|klostre]] i Østfrisland, som blev fordelt mellem biskopperne i [[Bremen]] og [[Münster]]. I løbet af 1300-tallet mistede områdets ledende familier magt på grund af [[stormflod]]er og [[pest]]epidemier, og et nyt høvdingesystem voksede frem. Da [[Vitaliebrødrene]] blev fordrevet fra [[Gotland]] i 1398, kom en del af dem til Østfrisland. Den mest kendte af disse sørøvere var ''[[Klaus Störtebeker]]''. Dette førte imidlertid til konflikter med [[Hanseforbundet]], og under høvdingetiden blev udkæmpet flere kampe mod [[Hamborg]] og [[Bremen]].
Omkring år 1430 blev familien [[Cirksena]] den mest indflydelserige familie i Ostfriesland. I 1464 blev [[Ulrich 1. af Østfrisland|Ulrich 1.]] udset til greve af Østfrisland. Østfrisland blev dermed et såkaldt rigs[[grevskab]], og i 1654 et [[fyrstendømme]]. [[Edzard 1. af Østfrisland]] var den vigtigste greve for området; under hans tid begyndte [[reformationen]], og den østfrisiske landsret kom frem. I slutningen af 1500-tallet flyttede grevefamilien fra [[Emden]] til [[Aurich]] i forbindelse med uroligheder i Emden.
Under [[30-årskrigen]] blev Østfrisland hærget med undtagelse af [[Emden]], som netop havde færdiggjort sit fæstningsværk. Østfrisland kom under sine sidste år under Nederlandene. Hollandske tropper blev stationerede i [[Leer]] og [[Emden]].
▲I 1744 uddøde fyrstefamilien. Østfriserne valgte i midten af 1700-tallet at stå på [[Preussen]]s side. Det skete efter [[Appelle-krigen]] mellem de østfrisiske [[stænder]] og den lokale fyrste, Georg Albrecht, da de østfrisiske byer søgte beskyttelse hos [[Preussen]]. I 1744 blev der underskrevet en traktat, der gjorde Østfrisland til en del af Preussen. Den preussiske tid indebar et økonomisk opsving for Østfrisland, som også blev åbnet mod omverden. I 1751 blev [[Emden]] en [[frihavn]]. I 1765 indledtes koloniseringen af moseområderne i Østfrisland ([[fehn]]).
Under årene 1807–1810 tilhørte landskabet [[Kongeriget Holland]] og årene 1810–1813 [[Frankrig]]. Ved [[Wienkongressen]] 1814–1815 overdroges landskabet til kongeriget [[Hannover (stat)|Hannover]]. Grænsen mellem Nederlandene og Hannover blev fastlagt i [[Meppen-grænseaftale]], der blev indgået mellem [[Hannover]] og Nederlandene i 1824 (og denne grænse blev siden gældende mellem Nederlandene og Tyskland). Efter Hannovers nederlag i 1866 blev Østfrisland atter en del af [[Preussen]], og i 1871 blev Østfrisland en del af [[Kejserdømmet Tyskland|det tyske rige]].
Under [[2. verdenskrig]] blev store dele af staden [[Emden]] ødelagt, og efter krigen blev området en del af den [[Okkupationen af Tyskland efter 2. verdenskrig|britiske okkupationszone]]. I 1946 blev Østfrisland en del af delstaten [[Hannover]], og senere [[Niedersachsen]].
▲I 1955 underskrev frisere fra Frisland i [[Nederland]], Østfrisland og Nordfrisland deres egen grundlov, [[Frisisk Manifest]], ved Upstalsboom uden for hovedbyen [[Aurich]]. Frem til 1978 udgjorde Østfrisland et eget forvaltningsområde (''[[Regierungsbezirk]] [[Aurich]]'').
▲I [[Emden]] og området ved den nederlandske grænse har der historisk været en stærk nederlandsk indflydelse, sprogligt og religiøst. Omkring Emden er [[calvinisme]] ([[Reformerte kirke]]) den dominerende kristne retning, i grevskabet Aurich [[lutheranisme]]. Dertil kom i [[mennonitter]]ne. Det calvinske kirkesprog var nederlandsk, det lutherske var tysk. Helt frem til slutningen af 1800-tallet blev der prædiket på nederlandsk i Emden.
== Personer ==
| |||