Biocønose: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
Weblars (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 1:
[[Fil:Stipa-pennata-habitat.JPG|thumb|310px|Her ses en biocønose på sydskråningen af [[Mont Ventoux]]. Den er domineret af en population af [[Almindelig Fjergræs]] (de sølvgrå frøstande i midten), men man aner også, at både [[Mandstro]] og [[Visse (planteslægt)|Visse]] er til stede med andre populationer. Hertil kommer planteædere som [[hare]] og [[markmus]] samt rovdyr som f.eks. [[ræv]] og [[mår]].]]
En '''
==
Biocønoser kan beskrives ud fra bestemte dele af artssammensætningen på en [[biotop]], hvor hver art udnytter én bestemt [[niche (økologi)|niche]]:
* En [[Fytocønose]] (dvs. et [[Plantesamfund]]) er en karateristisk kombination af forskellige plantearter (''karakterarter''), som har ensartede eller tilsvarende krav til voksestedet. (Eksempel: Tørketålende planter på [[strandeng]]e (se [[Stand-Mandstro]]).)
* En [[Zoocønose]] (et [[Dyresamfund]]) er sammensat af den kombination af dyrearter, der er typisk for biotopen. (Eksempel: Dyresamfundet på øen Santiago i [[Galapagosøerne]] (se [[Elefantskildpadde]]).)
* En Mikrobiocønose (et [[Mikrobesamfund]]) rummer alle de mikroorganismer, der lever på en mikrobiotop (Eksempel: Mikrofloraen i koens [[vom]]).
== Biotiske faktorer ==
|