Lensmand: Forskelle mellem versioner

I midten af det [[16. århundrede]] [[1561]] kom de kgl. privilegerede byer ([[købstad|købstæderne]] i et underordnelsesforhold til de kongelige [[lensmænd]]; de kongelige befalinger bleve hyppig meddelte købstadsøvrighederne gennem lensmændene, der også på Kongens Vegne toge del i købstadsøvrighedens beskikkelse. Den form for regulering supplerede de mange specielle [[Kongebrev]]e, som blev udstedt af [[Danske Kancelli]]. Lensmændene optrådte på Kongens Vegne; mæglende i byernes tvistigheder, de førte tilsyn med rettens pleje i [[købstæderne, især hvad de offentlige sager angik, med udrustninger (af Skibe og Mandskab), der vare pålagte [[købstæder]]nekøbstæderne; dog blev dette sidste også ofte besørget af særlige kommitterede. Ifølge Anordning af [[1582]] havde de desuden tilsyn med de gejstlige i [[købstæder]]nekøbstæderne, havde Kirkerne og deres Indtægter i forsvar; fremdeles påså de ifølge særlig befaling, at visse love iagttoges i [[købstæder]]nekøbstæderne, således om ret Mål og Vægt, Forbud mod Udførsel osv.

Vidnesbyrd om magtmisbrug haves fra den latinske [[Forordning]] [[1282]]: ''»Alle Misbrug, der vare indførte mod Provindsens Love og Vedtægter, skulde afskaffes, især Bønderne ikke tvinges til at føre Kongens Victualier ud over [[Herredets Grændser, ikke til at bygge og istandsætte Møller, Gårde og Slotte videre, end fra gammel tid havde været Pligt, ikke til at levere Gæs og Høns o. s. v., mere end efter gammel Sædvane m. m.«''

Lensmanden hæftede personligt for at regnskabet stemmede og var derfor ofte presset til at lægge flere afgifter eller arbejdsbyrder på gårdene for at få sit eget regnskab til at stemme. De [[lensborg]]e, der var mest eftertragtede at bestyre var –- efter [[Øresundstolden]]s indførelse –- [[Kronborg]] og [[Helsingborg]]. Foruden gårde drev lensmanden også møller og fiskedamme, [[Kongens Møller]] ved [[Bjergsted]] fx. Andre årsager var de faktiske misbrug og undertrykkelser, der til dels var foranledigede ved det ubestemte i [[Landbolovene]]s affattelse, t. Ex. den almindelige og ubegrændsede [[hørigheds- og lydighedspligt]], som bønderne var underlagt.

Adelens [[birkeret]] samt [[hals- og håndsret]] kunde også jævnlig give anledning til udsugelser, som lensmanden ikke var herre for at gribe ind i. En vigtig årsag til [[fæstebonde/fæstebønder|fæstebøndernes]]nes slettere kår var sammenlægningen af [[bøndergods]] til større gårde, [[sædegårdesædegård]],e] der blev drevet ved de omliggende fæstebønders [[hoveri]].

I Norge er ''lensmannen'' indehaveren af politimyndigheden i [[Bygd|bygdernebygd]]erne]]. [[Lensmann]]en er en mellemting mellem [[sognefoged]] og [[landbetjent]]. Lensmannsembedet (bondelensmændene) opstod i [[1270'erne]].