Reformationen i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra 78.156.107.176 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 19:
'''Martin Luther''', ([[10. november]] [[1483]] i [[Eisleben]], [[Tyskland]] – [[18. februar]] [[1546]] i Eisleben) var en tysk [[munk]]<ref>Ewald Plass, "Monasticism", i ''What Luther Says: An Anthology'' (St. Louis: Concordia Publishing House, 1959), 2:964.</ref>, [[reformator]] og [[teolog]]. Han blev præst i [[Augustinerordenen|augustiner]]-eremitternes orden, som gav ham en grundig [[katolsk]] uddannelse, der førte til, at han blev [[professor]] ved [[universitet]]et i [[Wittenberg]]. I 30-årsalderen udviklede han egne [[teologi]]ske synspunkter om kirkens myndighed, [[sakramente]]rne og om mennesket og dets forhold til [[Gud]]. Han tog afstand fra kirkens [[afladshandel|aflad]]. Det gav stødet til [[reformationen]] og de [[evangelisk-luthersk]]e kirker. Reformationen begyndte [[31. oktober]] [[1517]], med hans teser mod afladspraksis. Det var egentlig ikke et skelsættende teologisk brud, men de førte få år efter til et uigenkaldeligt brud.
▲23=== Hans Tausen ===
{{Uddybende|Hans Tausen}}
'''Hans Tausen''' (
=== Poul Helgesen ===
Line 56 ⟶ 53:
[[Fil:Hans tausen.jpg|thumb|Hans Tausen]]
Allerede i [[1525]] begyndte johannitermunken [[Hans Tausen]] at prædike [[Lutheranisme|luthersk]] i [[Viborg]]. Oprindelig havde han været en del af johanitterklostret i Antvorskov, men i forbindelse med et studieophold i Tyskland havde han mødt Martin Luther og var blevet stærkt inspireret af dennes ideer. I 1526 blev han bortvist fra klosterordnen, men han fortsatte med at prædike i Viborg. I årene herefter bredte den lutherske bevægelse sig i landet, og skønt [[Frederik 1.]] i sin [[håndfæstning]] havde lovet at bekæmpe lutheranismen, udstedte han alligevel i 1526 et [[værnebrev]] til Viborgs borgere, der forpligtede dem til at beskytte Hans Tausen. Den lutherske bevægelse havde taget sit udspring i [[Tyskland]] og var opkaldt efter Martin Luther, der var den væsentligste drivkraft. Bevægelsen fik hurtigt stor indflydelse i [[Danmark]], selv om [[humanisme|humanister]] som [[Poul Helgesen]] længe forsøgte at opretholde en reformbevægelse inden for [[Katolicisme|romerkirkens]] rammer i stedet for at afskaffe den helt, som lutheranerne ville.▼
▲]]. Oprindelig havde han været en del af johanitterklostret i Antvorskov, men i forbindelse med et studieophold i Tyskland havde han mødt Martin Luther og var blevet stærkt inspireret af dennes ideer. I 1526 blev han bortvist fra klosterordnen, men han fortsatte med at prædike i Viborg. I årene herefter bredte den lutherske bevægelse sig i landet, og skønt [[Frederik 1.]] i sin [[håndfæstning]] havde lovet at bekæmpe lutheranismen, udstedte han alligevel i 1526 et [[værnebrev]] til Viborgs borgere, der forpligtede dem til at beskytte Hans Tausen. Den lutherske bevægelse havde taget sit udspring i [[Tyskland]] og var opkaldt efter Martin Luther, der var den væsentligste drivkraft. Bevægelsen fik hurtigt stor indflydelse i [[Danmark]], selv om [[humanisme|humanister]] som [[Poul Helgesen]] længe forsøgte at opretholde en reformbevægelse inden for [[Katolicisme|romerkirkens]] rammer i stedet for at afskaffe den helt, som lutheranerne ville.
=== Den kongeløse periode 1530-1535 ===
| |||