Kanslergadeforliget: Forskelle mellem versioner

'''Kanslergadeforliget''' blev indgået den [[30. januar]] [[1933]]. Det er blevet det mest kendte politiske forlig underi [[Thorvald Stauning]]s regeringstid. Forliget har navn efter Staunings lejlighed i [[Kanslergade]] på [[Østerbro]], hvor forhandlere fra [[Venstre]] søndag formiddag den 29. januar mødtes med repræsentanter for regeringspartierne [[Socialdemokratiet]] og [[Det radikale Venstre]].

Allerede i 1920’erne var den amerikanske økonomi en af de mestsmest dominerende i verden. Op gennem årtiet var kursen på amerikanske aktier[[aktie]]r stigende, men i efteråret 1929 opstødopstod der et rygte om, at kursen ville falde. På baggrund af dette ønskede mange aktieejere at får solgt deres aktier, så længe kursen stadig var nogenlunde stabil, men når der er flere aktier til salg samtidig, end der er ønsker om at købe dem, hvilketer resulterer iresultatet, at kursen falder. På ganske få dage dalede kursen drastisk, og medførte en krise i den amerikanske økonomi ved at skærpe grænsen for import. Dette medførte, at den internationale handel blev reduceret til 1/3.<ref>Poulsen (2007 -), s. 202</ref>

I Danmark ramte [[krise]]n for alvor i 1931. Krisen skyldtes især, at priserne på landbrugsvarer, der blev eksporteret til Storbritannien samt Tyskland faldt dramatisk. Derfor fik de [[bonde|danske landmænd]] svært ved at klare sig økonomisk, og antallet af tvangsauktioner[[tvangsauktion]]er voksede. Krisens vanskeligheder bredte sig til andre erhverv end landbruget, hvilket resulterede i at [[arbejdsløshed]]en var stigende og nåede i 1932 op på 1/3 af arbejdsstyrken. I [[vinter]]en [[1932-33]] var der opdrætoptakt til en storkonflikt, og arbejdsgiverne varslede lockout for at tvinge arbejderne til at gå 20 % ned i løn. Den daværendesiddende socialdemokratisk-radikale regering måtte gøre noget.<ref>Poulsen (2007 -), s. 202</ref>

Den [[30. januar]] [[1933]] indgik regeringen og [[Venstre]] det såkaldte Kanslergadeforlig. Selve forliget har sit navn efter den daværende statsminister Thorvald Staunings lejlighed, hvor parterne mødtes for at forhandle. Forliget var det mest omfattende iblandt enden række af forlig, der skulle afbøde de økonomisk-sociale virkninger af [[Wall Street-krakket| verdenskrisen]] siden [[efterår]]et [[1929]].

Forliget omfattede tre hovedområder: Landbrugserhvervet opnåede lettelser gennem en [[devaluering]], nedsættelse af ejendomsskatter, konvertering af [[gæld]], henstands- og akkordordninger samt opkøb af oksekød og forlængelse af en række midlertidige kriseordninger.

[[Finansminister]] [[C.V. Bramsnæs]] holdt sig borte fra forhandlingerne om Kanslergadeforliget, fordi han var klar over, at forligetdet måtteville indebære en eller anden [[devaluering|kronenedskæring]], som han var imod. [[P. Munch]] måtte pga. sygdom forlade forligsdrøftelserne før de var afsluttet. P. Munch havde kendskab til handels - forhandlingerne med England og meldte derfor også ud, inden han forlod mødet, at man ikke burde gå under en kurs fra 20, til 22,50 som svarede til den kurs som Australien og New Zealand havde. Venstre ønskede en kurs på 25, og derfor kunne parterne ikke blive enige og efter omkring 18 timers forhandlinger, fandt parterne ud af kronekursen, på 22,40 kr.<ref>Kaarsted (2004), s. 91</ref>

En vigtig forudsætning for Kanslergadeforliget var, at englænderne affandt sig med kronenedskæring, og at man derudover kunne komme til rette med dem om en handelsaftale.<ref>Kaarsted (2004 –) s. 92</ref>

Herved var der skabt et sådansådant grundlag, at den danske regering i [[april]] [[1933]] kunne indgå en handelsaftale med England. Der blev efterfølgende lavet en treårig handelsaftale med England, som accepterede at den danske krone blev sat til en lavere værdi overfor pundet. Det krævede dog til gengæld også at Danmark købte flere engelske varer, f. eks. kul.

I begyndelsen af 1970'erne blev den tredje socialreform, som omfattede [[bistandsloven]], gennemført. Hensigten med de sociale ydelser blev udvidet fra forsørgelse til forebyggelse, revalidering, tryghed og trivsel.

I 1998 gennemførtes "Den lille socialreform". Her blev [[bistandsloven]] erstattet af tre nye love, Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, Lov om aktiv socialpolitik [[(Aktivloven)]] og Lov om social service [[(Serviceloven)]].

*[http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Offentlig_forvaltning/Helle_Antczac/socialreform]

*[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Kanslergadeforliget?highlight=kanslergadeforliget]