Slynge (våben): Forskelle mellem versioner

En '''slynge''' er et [[våben]], hvormed man kan kaste [[projektil]]er af enten sten, [[bly]] eller brændt [[ler]].

Slyngen består af to snore forbundet af et stykke, vorehvor projektilet kan ligge. Den ene af de to snore har et øje i enden, hvor man stikke langefingeren igennem. Den anden ende holdes mellem tommel- og pegefingeren. Slyngen slynges rundt og med et svirp fra håndledet frigøres den således at projektilet sendes afsted gennem luften.

Slyngen var kendt allerede i [[neolitikum]] omkring [[Middelhavet]], men den er givetvist endnu ældre. Den bliv muligvis opfundet i løbet af [[paleolitikum]], hvor andre nye teknologier som [[atlatl]] og [[Bue (våben)|bue og pil]] opstod. Bortset fra i [[Australien]], hvor [[spyd]]-kaste teknologier som [[woomera]] var fremherskende, blev slyngen almindeligealmindelig over hele verden. Det er dog uklart, om det varskete via kultur til kultur, eller om det var uafhængige opfindelser.

I beretningen om retræten af De Titusende, 401 fvt., lyder det er at efaf årsagerne til grækernes nederlag var, at de hverken havde [[kavaleri]] eller slynger, og var derfor var ude af stand til at ramme fjenden. Det ændrede sig dog, da der blev dannet et kompagni på 200 [[Rhodos|Rhodesere]], som forstod brugen af blykugler til slyngen. Ifølge [[Xenophon]] kunne deres projektiler ramme dobbelt så langt væk, som [[Persien|perserne]], der brugte større sten.

Slyngen nævnes også i [[biblen]]. Her berettes det, at slyngen, da den var nem at lave, var et våben for [[fårehyrde]]r brugte til at skræmme dyr væk. Den blev derfor brugt af [[israelit|ternes]] militær. Hyrden [[Kong David|David]] besejrede den langt bedre udrustede [[Goliat]] med sin slynge.

I [[middelalderen]] var den simple slynge stort set ikke brugt militært uden for [[Den Iberiske Halvø]], hvor det [[Spanien|spanske]] og [[Portugal|portugisiske]] [[infanteri]] brugte den mod de lette og adrætte [[maurer]]iske tropper. [[Slynge (våben)#Stavslynge|Stavslyngen]] blev dog stadig brugt militært som en del af belejringsmaskiner.

Stavslyngen ''fustibalus'' ([[Latin]]), ''fustibale'' ([[Fransk (sprog)|fransk]]), består af en stav, hvorpå en slynge er fastgjort for enden. Den ene ende af slyngen er fastgjort for enden af staven, mens den anden ende har et øje, som kan glide af og løsne projektilet.

Staven fungerer som [[vægtstang]], og det bevirker at kraften i skuddet forøges markant, og der kan skydes med større projektiler end med en almindelig slynge. Med en stavslynge kan man kontrolleret skyde i højere vinkler end en almindelig håndslynge, og den kan derfor bruges til at skyde over f.eks. borgmure. Staven kan desuden bruges som nærkampsvåben.

Stavslyngen blev også brugt efter [[krudt]]ets indtog som [[Granat (våben)|granatkaster]] i kampe fra skib-til-skib til at sende [[brandbombe]]r afsted med.