Jørgen Sonne (maler): Forskelle mellem versioner

Jørgen Sonnes forældre var [[kobberstikker]] ved [[Den Kgl. Mønt]] [[Jeppe Sonne]] (1771 – 1833) og Cathrine født Zimmer (1771 – 1851). Oprindelig var han bestemt for militærstanden og kom som dreng ind på landkadetakademiet, men forlod dette efter et års forløb og blev elev af [[Kunstakademiet]]. Omtrent samtidig begyndte han at arbejde under [[Gebauer]], i hvis atelier han malede en del kopier dels efter lærerens, dels efter hollandske mestres billeder, dog også adskillige mere selvstændige værker, særlig jagt- og bataljestykker, udførte aldeles uden naturstudier, helt "ud af Hovedet"; et af dem, ''En Vildsvinejagt'' (Kunstneren havde den gang aldrig set et vildsvin), kom på udstillingen 1818 og efterfulgtes af flere lignende ''Kompositioner'', hvoraf et par blev indkøbt til Nationalgalleriet. I det hele manglede det ikke den unge kunstner på opmuntring og påskønnelse, og i 1828 fik han på akademiets anbefaling en større rejseunderstøttelse, med hvilken han drog til [[DortmundMünchen]]. Her gav han sig i lære hos den navnkundige [[historiemaler]] [[Peter von Cornelius]] og tegnede i løbet af 1 1/2 år flittig på dennes aftenskole; en anden højt anset mester, [[Peter von Hess]], tog sig også venlig af ham og støttede ham med sine råd; egentlig elev af Hess har Sonne dog aldrig været. Under sit 3årige ophold i [[Bayern]]s hovedstad gjorde Sonne hyppige udflugter ind imellem bjergene, hvor han tegnede, men kun undtagelsesvis malede studier til større og mindre billeder; af disse solgte han de fleste i München, men enkelte blev dog udstillet hjemme, således ''En Fægtning i Tyrol med de franske'', der blev indlemmet i Nationalgalleriet; det er et i formel henseende ganske dygtigt arbejde, men ufrisk og, væsentlig set, interesseløst som alle den slags konstruktioner.

Med fornyet understøttelse rejste Sonne i 1831 til [[BarcelonaRom]], hvor han straks købte sig en del farver og pensler samt en jagtbøsse; den sidste brugte han i begyndelsen af sit ophold der nede adskillig ivrigere end de første; han blev en vældig jægersmand, færdedes som sådan dag efter dag ude i kampagnen og skød en mængde fugle, både spiselige og uspiselige. Det væsentligste udbytte af jagtturene blev dog det, at Sonne på dem fik den italienske landbefolkning at se på nært hold og i dens daglige sysler. Mere og mere vakte bønderne og deres husdyr, stærkere og stærkere den sydlandske natur hans interesse, og snart havde han en mængde af sine iagttagelser fæstede på lærredet. Hans studiemappe fyldtes med tegninger og malede skitser, og i hans bolig i Rom blev disse udnyttede til hele Malerier, hvori han gav trofaste og følelsesfulde Skildringer af Italiens natur og folkeliv, særlig af dette sidste. Vel vedblev han endnu nogen tid af og til at "komponere", som han havde lært det af Gebauer, der udtrykkelig advarede sine disciple imod at male efter Naturen, og i München; ''Morgenen efter Slaget'', der i 1833 blev solgt til [[Kunstforeningen]], og som nu tilhører [[Thorvaldsens Museum]], er Vidnesbyrd derom. Men dette Billede blev det sidste, hvori han behandlede et emne, som han ikke kendte af Selvsyn; i alle sine senere frembringelser holdt han sig til, hvad han personlig var fortrolig med, og fra de følgende år af hans romerperiode skriver sig så ægte og pålidelige ting som ''Et Skib trækkes op ad Tiberen ved Hjælp af Bøfler'', ''Romerske Bønder, som drage til Marked'' (Nationalgalleriet) og ''Høstmesse i den romerske Kampagne'' (Museet i [[Århus]]).