Andreas Hauch: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Erstatter siden med 'Født Andreas Haugaard, Danmark 1900 tallet. Han er vikar på Hvalsø skole. I hans fritid er han spejderleder. Han er kendt for at snakke meget højt.' |
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved KLN, fjerner ændringer fra 62.243.162.35 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
'''Andreas Hauch''' ([[27. marts]] [[1708]] i [[Ingermanland]] – [[19. maj]] [[1782]] i [[København]]) var en dansk officer.
== Virke i udlandet ==
Han var søn af russisk [[kommandørkaptajn]] Christopher Hauch (1678-1718) og en russerinde, men i øvrigt på fædrenesiden af dansk afstamning, idet bedstefaderen var gårdejer i [[Sindbjerg]] i [[Nørvang Herred]] og oldefaderen guldsmed i [[Ribe]]. Efter faderens død kom Hauch i huset hos farbroderen [[Bertel Hauch]] i [[Aalborg]], blev [[1724]] immatrikuleret ved [[Københavns Universitet]], [[1725]] kadet og underofficer i fodfolket. [[1727]] indtrådte han i sjællandske gevorbne Regiment som [[sekondløjtnant]]. Den unge mand var i ingen henseende nogen betydelig eller energisk personlighed, men han havde en naturlig god forstand og et smukt ydre, var elskværdig og vindende af væsen og savnede således ikke betingelser for at gøre lykke, hvortil han næsten blev selvskrevet, da han førtes frem af [[Poul Vendelbo Løvenørn]] og nogle år senere erhvervede sig kronprinsens ([[Frederik 5.|Frederik V's]]) særdeles yndest og fortrolighed. [[1730]] blev han forsat til [[Livgarden]], men kun for året efter med den i garden erhvervede anciennitet at vende tilbage til sit regiment som [[Kaptajn (militær)|kaptajn]]. [[1735]] deltog han i et krydstogt med [[Flåden]]. [[1738]] solgte han sit [[Kompagni (militær)|kompagni]], fik [[major]]s karakter og tjente [[1737]] og [[1738]] i den kejserlige hær i felttog i [[Ungarn]].
Hjemvendt til Danmark [[1739]] udnævntes han til [[premiermajor]], og i denne egenskab deltog han som frivillig ved den svenske hær i krigen i [[Finland]] ([[1741]]-[[1743|43]]). Laurbær var der dog ikke at hente i denne for de svenskes vedkommende parodiske krig, og Hauch opholdt sig da også ofte under denne i [[Stockholm]], hvor den danske [[gesandt]], [[general]] [[Gustav Grüner]], bl.a. benyttede ham til at gøre garnisonens yngre officerer gunstigt stemte for valget af den danske kronprins til svensk tronfølger. Også af ambassadøren, [[gehejmeråd]] [[Christian August von Berckentin]], anvendtes han i diplomatisk tjeneste, og i marts 1743 afsendtes han til Danmark med [[depeche]]r og for mundtlig at give regeringen nøjagtig besked om sagernes stilling. 1743 blev han karakteriseret, året efter virkelig [[sekondoberstløjtnant]], deltog [[1745]]-[[1746|46]] ved den kejserlige hær i felttog i [[Brabant]] sammen med [[Peter Elias von Gähler]] og de unge prinser af [[Braunschweig-Lüneburg-Bevern]], dronning [[Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel|Juliane Maries]] slægtninge, og var [[adjudant]] hos fyrsten af [[Waldeck]].
== Hjemme igen ==
Under dette ophold i hjemmet blev Hauch udnævnt til [[oberstløjtnant]] og efter sin endelige tilbagekomst ansat ved lollandske gevorbne Regiment, hvorfra han [[1747]] overgik til det samme år oprettede falsterske. [[1750]] blev han optaget i [[Adel i Danmark|den danske adelstand]] og udnævnt til [[oberst]]. I samme mærkeår ægtede han [[10. juni]] i [[Glückstadt]] Sophie Styrup (20. januar 1731 – 15. februar 1760), datter af [[generalløjtnant]] [[Georg Christopher Styrup]] og Margrethe f. Friis, som bragte ham en betydelig formue. [[1752]] udnævntes han til [[generaladjudant]] hos Frederik V, [[1755]] blev han [[generalmajor]], året efter chef for Kronprinsens Regiment og 1. generaladjudant, [[1761]] [[Dannebrogordenen|hvid ridder]] og midlertidig [[kommandant]] i København. [[24. april]] samme år giftede han sig på ny, denne gang med Anna Cathrine von Staffeldt, f. von der Maase (31. januar 1722 – 31. januar 1786), enke efter kammerherre, staldmester [[Adolph Heinrich von Staffeldt]] (1. november 1717 – 20. oktober 1759) og datter af [[ritmester]] Frederik von der Massau til [[Tybjerggård]] og Conradine Sophie f. Rostgaard. Ved dette ægteskab kom Hauch i besiddelse af [[hovedgård]]en [[Kongsdal]], som han dog solgte [[1770]] til kammerherre C.A. von Massau von der Osten, forbeholdende sig og sin familie begravelseskapellet i [[Undløse Kirke]].
[[1762]], da den danske hær opstilledes i [[Mecklenburg]] mod russerne, forrettede Hauch tjeneste som ældste generaladjudant i grev [[Claude-Louis de Saint-Germain]]s stab, og det følgende år ved oprettelsen af [[Generalkrigsdirektoriet]] indtrådte han i dette som 1. [[deputeret]], overkrigssekretær og chef for 1. departement, hvorefter navnlig personellet og infanteriets styrelse sorterede under ham. Som [[kommandant]]
virkede han for bedre hospitalsforhold for Københavns garnison og gav det første stød til opførelse af kaserner.
I januar [[1765]] udnævntes han til generalløjtnant og til kommandant på [[Kronborg]], hvilken post han beholdt indtil [[1780]]. Samtidig fratrådte han sin stilling i direktoriet, hvor han med sin ulyst til reformer næppe har været til behag for Saint-Germain eller ydet denne nogen væsentlig støtte. [[1755]] var han dog begyndt at udarbejde planer for forbedringer i [[Hæren]], men først med Saint-Germains overtagelse af hærledelsen åbnedes sluserne for den strøm af hærplaner, der væltede ind i det næste tiår. Hauch søgte, støttet af Gähler og overkrigssekretær Ahlefeldt, at holde igen over for Saint-Germains voldsomme reformiver, og efter hårde forhandlinger opstod ved samarbejde mellem de fire herrer hærplanen af juni [[1763]]. Hauch og Gähler var dog kun
efter stærkt pres fra kongens side gået med til at underskrive planen, og i de følgende måneder fremsatte de så
stærk kritik af den, at en ændret plan blev godkendt året efter. I sidste ende forlod Hauch dog styrelsen i januar [[1765]].
Derpå fulgte en periode, hvor Hauch gled ind og ud af hærledelsen. Januar [[1766]] blev Saint-Germain afskediget som præses, og i marts gik Hauch atter ind som 1. deputeret, men allerede i september samme år blev [[Carl af Hessen]] præses, og Hauch fik efter ansøgning tilladelse til at vende tilbage til Kronborg. Da Saint-Germain i marts [[1767]] atter blev præses, forblev Hauch på slottet i [[Helsingør]], men da Saint-Germain i september samme år endeligt afskedigedes, trådte Hauch i december atter ind i sin gamle stilling og beholdt samtidig stillingen på Kronborg. Samme år fik han [[l'union parfaite]].
== Fald fra magten og oprejsning ==
I [[1770]] afskedigede [[Johann Friedrich Struensee|Struensee]] afskedigede Hauch fra sine embeder med undtagelse af den nævnte kommandantpost på Kronborg. Han havde formentlig pådraget sig Struensees mishag ved at kræve kgl.
[[resolution]] for, at visse militære ordrer for fremtiden skulle udfærdiges på tysk. Under Hauchs ledelse afgav Kollegiet den betydningsfulde udtalelse om [[stavnsbånd]]et, som [[Christian Colbiørnsen]] og [[C.D.F. Reventlow]] med stor politisk effekt benyttede nogle år senere, i [[1788]].
Det blev Hauch, der på Kronborg [[17. januar]] [[1772]] fik til opgave at modtage den ulykkelige dronning [[Caroline Mathilde]], da hun efter kun 3 timers kørsel ankom til sit fængsel, ligesom det var ham, der gav hende den sidste honnør, da hun [[1. juni]] afsejlede fra Kronborg. Der fortælles, at Hauch under fangenskabet ikke viste Caroline Mathilde synderlig deltagelse, og at han var smålig og nøjeseende med overholdelse af fængselsreglementet, men da der samtidig tilføjes, at hans hustru og datter var overordentlig tjenstvillige og hjertelige lige over for dronningen, beviser udsagnet kun, at den fine hofmand med argusøjne hvilende på sig har valgt en forstandig form til at lade medfølelsen komme til orde. De nye magthavere tilbød i februar samme år Hauch at lade ham avancere det kendte «pas», der tilfaldt de direkte deltagere i sammensværgelsen som løn, og i denne måned var han blevet udnævnt til [[general]] af [[infanteri]]et fra 17. januar, men han bad imidlertid om, at dette måtte henstå, til ''"obwaltende Affaire hieselbst vorbey seyn werde"'', og først på [[Arveprins Frederik|Arveprinsens]] bryllupsdag [[1774]] blev udnævnelsen effektiv. [[1773]] indtrådte han i den store Hærkommission og på ny for fjerde gang i krigsvæsenets styrelse som deputeret og beklædte derpå denne stilling indtil [[1781]]. Han døde 19. maj 1782 og er begravet i Ondløse Kirke.
Samtidige politikere såsom [[A.P. Bernstorff]] og [[Ulrik Adolf Holstein (1731-1789)|Ulrik Adolf Holstein]] har omtalt Hauch som en fortræffelig skikkelse, en mand, der kun ville det gode, var modtagelig for fornuft og tilstræbte det almene vel. Han var ikke nogen stor ånd, men i besiddelse af megen sund sans, tjenstvillig og elskværdig.
Der findes flere portrætter af ham, bl.a. tidligere på [[Store Grundet]] og hos baron Christian Rosenkrantz. Hauch er afbildet på stikket af Caroline Mathildes afrejse fra Kronborg 1772, dog næppe som portræt.
== Kilder ==
* S.A. Sørensen: "Andreas Hauch", i: [[C.F. Bricka]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Lexikon]]'', København: [[Gyldendal]] 1887-1905.
* [[K.C. Rockstroh]]: "Andreas Hauch", i: [[Povl Engelstoft]] & [[Svend Dahl]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Leksikon]]'', København: J.H. Schultz Forlag 1932-44.
* [[Edvard Holm]]: ''Danmark-Norges Historie 1720-1814'', II, 1894; IV, 1902.
* [[Aage Friis]]: ''Bernstorffske Papirer'', I-III, 1904-13.
* ''Personalhistoriske Samlinger'', I, 1900, s. 11-16.
* ''Genealogisk Tidsskrift'', februar 1913.
* C.A. Trier: ''Ulrik Adolf Holstein'', 1916.
* K.C. Rockstroh: ''Udviklingen af den nationale Hær i Danmark'', 1926.
{{DBL}}
{{FD|1708|1782|Hauch, Andreas}}
[[Kategori:Slægten Hauch|Andreas]]
[[Kategori:Generaler fra Danmark]]
[[Kategori:Danskere i 1700-tallet]]
[[Kategori:Riddere af Dannebrog (1671-1808)]]
[[Kategori:Kollegiedeputerede fra Danmark]]
[[Kategori:Godsejere fra Danmark]]
[[Kategori:Modtagere af l'union parfaite]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Overkrigssekretærer fra Danmark]]
| |||