Realisme (international politik): Forskelle mellem versioner

Realismen fik sit egentlige moderne gennembrud i den indledende fase af [[den kolde krig]]. Realisterne opfatter [[magt]] som et [[nulsumsspil]] i et [[anarki]], hvor [[staterne]] som de egentlige aktører kæmper om de givne positioner. For realismens ”fader” [[Hans Morgenthau]] var magt det umiddelbare mål for staters adfærd i international politik. Disse måtte ses i lyset af den faktiske bipolaritet under den kolde krig. Polariteten var således givet og i princippet ubevægelig. Konkret betød dette, at studierne især rettede sig mod [[sikkerhedspolitik]] og magtbalance. I dette rum ville de enkelte aktører (primært staterne) positionere sig med udgangspunkt i [[nationale]] interesser]]. Positioneringen kunne være aktiv i form af en udvidelse af statens egne magtressourcer eller passiv ved tilpasning til andre staters [[positionering]]. Overstatslige og mellemstatslige organisationer opfattes derfor af realister som et instrument for statslige positioneringer.