Befolkningstæthed: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KLBot2 (diskussion | bidrag) |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m →Fordele og ulemper: sprogret |
||
Linje 11:
== Fordele og ulemper ==
Anvendelsen af befolkningstæthed som udtryk for befolkningens fordeling rummer visse fordele: dels kan man (formelt) sammenholde to vilkårligt valgte steder og tider og derved danne sig indtryk af større eller mindre befolkningstæthed; man kan
På den anden side er der også visse problemer ved fastlæggelsen af befolkningstætheder. Da befolkningstætheden i almindelighed vil være uens fra sted til sted, bliver afgrænsningen af det område, hvis befolkningstæthed udtrykkes, at største betydning. Således kan en [[stationsby]] eller anden bymæssig bebyggelse (der jo tidligere ikke udgjorde en administrativt afgrænset enhed) påvirke den gennemsnitlige befolkningstæthed for det sogn eller den kommune, den ligger i<ref>således Vejen, Haslev, Hadsund, Kellerup og Gilleleje i 1950, jvf. Aagesen (1961), s. 12</ref>. På tilsvarende måde kunne i ældre til størrelsen af en [[købstad]]s landdistrikt (det vil sige ikke-bymæssigt bebyggede del af [[købstadskommune]]ns område) også påvirke den gennemsnitlige befolkningstæthed<ref>Aage Aagesen (1961), s. 12 peger her på Rødby og Skagen</ref>. Desuden kunne afgrænsningen af det administrative område, hvis befolkningstæthed beregnes, yde indflydelse på udfaldet: måske ville en flytning af områdets afgrænsning i den ene eller anden retning påvirke udfaldet. Dertil kommer spørgsmålet om de inden for et område beliggende ubeboelige dele ([[sø]]er, [[skov]]e og lignende) – for slet ikke at tale om et tilhørende [[hav]]område – med rimelighed kan og bør medregnes.
Linje 17:
[[Fil:World population density map.PNG|600px|thumb|Befolkningstæthed pr. km² for alle lande i [[2006]]. Bag de gennemsnitlige tal genner sig større og mindre uligheder i de enkelte lande]]
Da det – som oven for er fremgået – ikke er alt land, der reelt er beboeligt, og da befolkningstætheden i bymæssige bebyggelser er langt større end i de landlige områder, kan disse gennemsnit være noget, ja meget, vildledende. Eksempelvis var den gennemsnitlige befolkningstæthed på [[Sjælland]] i [[1955]] 241,3 indbyggere pr. km², hvilket kan sammenlignes med 66,4 indbyggere pr. km² i [[Jylland]], 116,3 indbyggere pr. km² på [[Fyn]] med omliggende øer, 74,5 indbyggere pr. km² på [[Lolland]]-[[Falster]] og 82,8 indbyggere pr. km² på [[Bornholm]]. Udskilles imidlertid [[hovedstadsområdet]] (3.428 indbyggere pr. km²) bliver den gennemsnitlige befolkningstæthed for resten af [[Sjælland]] 92,7 indbyggere pr. km² eller omtrent af samme størrelse som resten af landet<ref>Aagesen, s. 7f</ref>.
== Problemer med klasseafgrænsningen ==
| |||