|
===Stikkerproblemet===
StikkerproblemeterneStikkerproblemet opstod i efteråret [[1943]] samtidig med, at modstandsbevægelsens [[sabotage]]aktioner tog fart og det tyske politi kom til landet og overtog bekæmpelsen af sabotagen. Det blev en af det nydannede [[Frihedsrådet|Frihedsråds]] første opgaver at tage stilling til, hvordan man skulle forholde sig til stikkerne. Frihedsrådet var ikke i tvivl om, at det var nødvendigt at skaffe dem af vejen, dvs. eksportere eller dræbe dem. Den overvejede at oprette en hemmelig domstol, som skulle behandle sagerne og træffe afgørelse om likvidering eller ikke. Det blev opgivet bl.a. ud fra den betragtning, at der ikke var tale om en straf, men om en [[nødværge]]foranstaltning under krigslignende forhold.
===Hvem var stikkkernestikkerne?===
Der foreligger ingen egentlige undersøgelser af, hvem stikkerne var, og hvilke motiver de havde til at gå i Gestapos tjeneste. Ofte var motiverne meget blandede. Her følger tre hovedgrupper, hver med et eksempel til illustration af hvem stikkerne var, hvilke motiver de havde, og hvad deres skæbne blev:
1. En stor gruppe af stikkerne var nazister eller nazisympatisører, f.eks. en 28-årig mand, som var indehaver af en beværtning på Nørrebro i København. Han var aktivt medlem af stikker- og terrorgruppen ”Svend Staahl” og blev i februar 1945 taget til fange af modstandsfolk og efter afhøring kørt til Hareskoven nord for København, hvor han blev likvideret. <ref>la Cour s. 573</ref>
2. Nogle blev stikkere for spændingens skyld. Som eksempel kan nævnes en 35-årig kommunelærer i Sønderborg, som i begyndelsen af 1944 tog kontakt til det tyske ”Abwehrere””Abwehr”. Han angav en af sine kolleger, som blev henrettet. Da jorden begyndte at brænde under ham i Sønderborg, flyttede han til Randers, hvor han angav to unge modstandsfolk, som også blev henrettet. Han angav i alt omkring 27 og blev efter krigen dømt til døden og henrettet. Skrev i et brev om sine motiver: ”Jeg tror, at spænding og risiko har været et vigtigt moment”. <ref>Tamm s. 378</ref>
3. Nogle blev stikkere for pengenes skyld. Fx en 20-årig- husassistent og enlig mor, som fra foråret 1944 var stikker for Gestapo. Allerede to år tidligere havde hun for en dusør på 1000 kronerkr. angivet sin egen bror, som var kommunist og modstandsmand, til det danske politi. Hun angav ca. 50 til Gestapo, hovedsagelig fra den kommunistiske del af modstandsbevægelsen. Blev efter krigen dømt til døden, men hun blev som kvinde benådet til livsvarigt fængsel. Efter ti års fængsel blev hun løsladt, hvorefter hun bosatte sig i Sverige. Hun oplyste under retssagen, at hun var blevet stikker af nød. <ref>Tamm s. 373</ref>
===Stikkernes metoder til at spise===
Langt den mest almindelige metode var infiltrering af en modstandsgruppe ved at foregive, at man ville deltage i modstandsarbejdet.
| 