|
'''Amager Bio''' er et spillested beliggende på [[Øresundsvej]], [[Amager]] med plads til godt 1.000 stående tilskuere og 500 siddende. Siden spillestedets åbning, den [[28. februar]] [[1997]], har der været arrangeret mellem 90 og 120 årlige koncerter i samarbejde med [[Musikforeningen 5-Øren]].
Musikarenaens programflade er meget varieret og spænder over en rig varation af stilarter såsom [[film]], [[marionetteater]], [[opera]], [[dans]], [[klassisk]], [[rock]], [[korsang]], [[performance]] og [[projektioner]] samt større koncerter med såvel [[Danmark|danske]] og internationale [[musiker|musiknavne]].
Musikarenaens programflade er meget varieret og rummer alt fra den hårdeste metal til den mest strømlinede pop. Dog lægges særligt vægt på rytmisk musik med fokus på høj professionel kvalitet inden for rock- og blues musik og ny elektronisk musik med hovedvægt på nordiske navne.
== Historie ==
Spillestedets lokale på 5.794 kubikmeter var oprindeligt en gammel [[biograf|betonbiograf]] opført i 1939-41 med hovedindgang fra [[Amagerbrogade]], men er siden blevet ombygget til et af Københavns største spillesteder. Indgangsbygningen fungerede efter lukningen af biografen til ombygningen som [[grillbar]]. I dag er der en beboelsesejendom ud til Amagerbrogade. Ideen om at gøre Amager Bio og de omkringliggende bygninger til et fælles kulturpunkt udsprang i slutningen af 1980'erne.
1939-41: Amager Bio blev opført og virkede i mange år som traditionel biograf. Biografens indgang fra Amagerbrogade 123 lokkede, frem til 1986, ’Amagerkanere’ og andet godtfolk ind i mørket til den røde velour og de levende billeder. I dag byder Amager Bio på nogle helt andre kulturelle oplevelser og er et resultat af lokale ildsjæles kamp for at bevare huset og skabe et kulturelt råderum på Amager af hidtil uset kaliber.
Biografen ’Amager Bio’ oplevede op gennem halvtredserne svære tider i kraft af konkurrencen fra fjernsynet, som stjal publikums interesse. Men der skulle gå flere årtier, før lokalbefolkningen måtte sige endeligt farvel til Amager Bio i sit oprindelige format – og det foregik ikke uden protester.
1986: Amager Bio blev solgt til A.P. Møller og Dansk Supermarked, der ønskede at konvertere den gamle biograf til et discountsupermarked. Disse planer vakte uro og protest blandt den lokale befolkning, og opfordringen lød på, at den gamle biograf skulle forbeholdes kulturelle aktiviteter. Lokalkræfterne kæmpede en lang kamp og opponerede tilstrækkeligt nok til, at Borgerrepræsentationen i lokalplanen gav dem medhold, og det blev besluttet, at lokalerne skulle bruges til kulturelle aktiviteter.
1989 og årene frem: Det koncert- og kulturhus, som Amager Bio er i dag, begyndte at tage form. Amager Bio fungerede i disse år som et kulturhus med alt, hvad det indebærer af græsrødder, ildsjæle og andre foretagsomme personligheder. Amager Kulturråd blev dannet, og de første medarbejdere blev ansat. Ambitionerne var store, og rådet præsenterede et ideoplæg, der pegede på mulighederne i at lade den gamle biograf, den nedlagte Øresundsvejens Skole samt Nye Røde Kro Teater danne rammen om film, musik, teater og kulturelle uddannelsesprojekter – alt sammen til gavn og glæde for både borgere på Amager og i resten af København.
1992: Kulturhuset havde taget form og fået ry som den lokale kerne for bydelens kulturelle aktiviteter.
1993: Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen bevilgede en bevilling på 10 millioner kroner til ombygning og indretning af Amager Bio.
Således står Amager Bio i dag som et resultat af mange ildsjæles kampe med kommunen og kommercielle interesser. En kamp, der blev vundet, og som førte til, at Amager Bio den 28. februar 1997 kunne slå dørene op som spillested og siden er blevet anerkendt som et solidt ståsted på den københavnske musikscene. Amager Bios koncerter afholdes i tæt samarbejde med Musikforeningen 5-øren, som bidrager med ca. 85 frivillige medarbejdere til afvikling af koncerter.
== Ekstern henvisning ==
| 